Fattige københavnere vælger medicin fra

Fattige københavnere får ikke den hjælp til køb af medicin, tandlægebesøg eller behandlinger, som de har krav på efter loven. Hvis man ikke har råd, kan man nemlig gå til kommunen og søge om et tilskud, men noget tyder på, det ikke er alle, som ved, at de har den mulighed. Det viser en ny opgørelse fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune, der har set nærmere på, hvem der har benyttet sig af tilskudsordningen. Fattige er meget oftere syge Ifølge Rådet for Socialt Udsatte er fattige meget oftere syge end de ikkefattige. Alligevel er det kun 2 procent af dem, der er fattige over en kortere periode, der har modtaget et enkelttilskud. 5 procent af de såkaldt mellemlangtidsfattige og 9 procent af de permanent fattige har modtaget tilskud til medicin eller anden behandling. »Det er overraskende få, som får tilskuddet, selv om de er berettigede. Det siger noget om, at systemet ikke fungerer særlig godt, og det understøtter, at de ikke er særlig gode til at navigere rundt i gratisydelser generelt«, siger medlem af Borgerrepræsentationen Thor Buch Grønlykke (S). Hotline for fattige En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at hver fjerde københavner, der opfylder definitionen for at være fattig, undlader at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke har råd til det. Og hos tandlægen bliver 42 procent af de fattige københavnere helt væk. Undersøgelsen kan præsentere citater blandt andet fra en enlig mor, der undlader at tage astmamedicin til sig selv, så hendes datter kan få det, fordi der ikke er råd til to omgange. »Spørgsmålet er, hvor meget de er oplyste om muligheden for at søge tilskud til medicin – og hvad gør de, når de ikke kan få fat i deres sagsbehandler?«, siger Thor Buch Grønlykke. Han foreslår Borgerrepræsentationen at oprette en ’hotline’, så københavnerne til hver en tid – også i weekenden og om aftenen – kan komme igennem til en sagsbehandler, der kan godkende dem til tilskud. Der er allerede i kommunen afsat en million til at sørge for, at folk ved, at tilbuddet eksisterer, og kan komme lettere igennem til det. Og socialborgmester Mikkel Warming (EL) synes godt om en hotline. »Man skal kunne ringe og bede om et enkelttilskud, også hvis ens barn bliver syg fredag nat og har brug for medicin. Men vi skal også gøre folk opmærksomme på, at man kan søge«, siger socialborgmesteren og foreslår blandt andet oplysningsplakater hos lægen og på apoteket. Afvisninger af tilskud er uvis 6.877 københavnere fik i 2005 en tilskudsydelse til medicin eller tandlæge. Men det er ikke muligt for Socialforvaltningen at opgøre, hvor mange der er blevet afvist i deres ansøgning. Det er op til den enkelte sagsbehandler at tage stilling til, om ansøgeren er trængende nok. Og det er et lidt luftigt vurderingsgrundlag, mener Thor Buch Grønlykke. Man bør ifølge ham kunne få medicin, hvis man ansøger om det. »Det kan godt være, at man ikke lever op til kriterierne, og at et afslag kan være berettiget rent juridisk, men hvis det resulterer i, at ansøgerne ikke køber deres medicin, så må vi se på reglerne«, siger Thor Buch Grønlykke, der ikke vil betvivle folks handlegrundlag. »Hvis du er interesseret nok i at tage medicinen og er begyndt at kontakte lægerne, så tror jeg også, man ville ofre de penge, hvis man havde dem. Så dyr er medicin jo heller ikke«, føjer han til. Urimelig ansøgningsmølle Socialborgmester Mikkel Warming er enig. Han mener, lovgivningen skulle være mere opsøgende, end den er, så det ikke burde være nødvendigt at gå til sagsbehandleren for at komme til tandlæge. »Man burde ikke gå igennem den her særlige ansøgningsmølle, inden man kan få penge til medicin. Der burde være nok penge i den offentlige ydelse, så medicin bare var noget, man havde råd til«, siger socialborgmester Mikkel Warming.