Danmarks tidligere statsministerfrue, Anne-Mette Rasmussen, skulle i den netop overståede weekend have holdt foredrag på Hotel Hans Egede i Grønlands hovedstad Nuuk.
Men da kun tre af byens borgere havde vist interesse for arrangementet, der også bød på foie gras og langtidsstegt lammeryg, måtte mødet aflyses. Det oplyser KNR Grønlands Radioavis.




























