En regnefejl betyder, at landbrugets forbrug af sprøjtegift fra 2007 til 2008 kun steg med 26 procent og ikke som tidligere oplyst med 31 procent.
Fejlen skyldes Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik, hvor koncentrationen af det aktive stof i et enkelt sprøjtemiddel er ændret i forhold til før. Men det fik de eksterne konsulenter fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet ved en fejl ikke med i beregningerne.




























