Peter Brixtofte har nu også Østre Landsrets ord for at han begik embedsmisbrug og groft mandatsvig, da han som borgmester i Farum drak dyre rødvine og optog hemmelige millionlån.
Østre Landsret har således stadfæstet byrettens dom på to års ubetinget fængsel til Peter Brixtofte i den såkaldte hovedsag. Straffen lægges oven i de to års fængsel, den tidligere borgmester fik i en anden del af sagen - den såkaldte sponsorsag.




























