Jønke: »Jeg ville gøre det igen«

Selvforsvar. HAeren Jønke var pakket ind af formummede livvagter, da han talte med medierne efter frifindelsen i Østre Landsret.
Selvforsvar. HAeren Jønke var pakket ind af formummede livvagter, da han talte med medierne efter frifindelsen i Østre Landsret.
Lyt til artiklen

To gange har anklagemyndigheden forsøgt at få Hells Angels-rockeren Jørn Jønke Nielsen dømt for knivstik mod en ung mand på Nørrebro.

To gange er han blevet frifundet.

»Så må man tage, hvad der kommer«
Derfor var det også en selvsikker mand, der efter Østre Landsrets frifindelse udtalte sig til de rullende kameraer. En mand, der intet fortryder:

»Det er godt for alle andre og ikke kun mig og mine, at man har lov til at forsvare sig. Man ville handle på samme næste gang. Men det ville jeg nu også gøre, hvis jeg var blevet dømt. Det vigtigste er jo at overleve, så må man tage, hvad der kommer bagefter«.

LÆS ARTIKEL

Landsretten frifinder Jønke

Jørn Jønke Nielsen ærgrede sig over, at der var både dommere og nævning, som mente, at der ikke blot var tale om almindeligt nødværge, da han stak den unge mand flere gang med hans egen kniv.

»Jeg havde godt kunnet tænke mig en sikker afgørelse. Men nu er retfærdigheden sket fyldest, det har bare taget to år. Det viser, at der er noget retfærdighed, men det holdt hårdt. Jeg tror ikke, at andre havde været gennem den samme tur som mig«.

Jønke: »Jeg frygtede døden«

Jørn Jønke Nielsen vil derfor kræve erstatning efter frifindelsen.

Erstatningskravet skal være højere end normalt for uberettiget varetægtsfængsling, fordi han blev presset til at gennemgå en mentalundersøgelse.

Handlede ikke om bandekrig

Hells Angels talsmand afviste, at overfaldet på Nørrebro for to år siden havde med bandekrigen at gøre:

»Det sker på åben gade, lang tid før den såkaldte bandekonflikt gik i gang«

Anklager Henrik Aagaard siger til politiken dk, at han tager dommen til effteretning:

»Det er en principiel sag, hvor vi har prøvet grænsen for lovlig nødværge«.

Claus Blok Thomsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her