Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) finder ikke regeringens H1N1-strategi fejlagtig, selv om der kun er uddelt 380.000 doser vaccine, og der blev indkøbt 3,1 millioner doser.
Det siger han i en skriftlig kommentar til kritikken fra professor i virologi Jens Lundgren, Københavns Universitet. Professoren finder det problematisk, at Danmark og andre lande skal købe masser af doser vaccine, når FN's sundhedsorganisation, WHO, erklærer en sygdom for en pandemi.




























