Under en telefonsamtale med en læge fra Herlev Hospital i går kunne man høre latter fra et par andre læger i baggrunden.
Det var ellers ikke en dag præget af store grin på et af landets største sygehuse. Men hverken lægen i røret eller hans nærmeste kolleger – der sad og nød en kop kaffe i en kort pause – var blandt de 136 ansatte, som i går blev varslet fyret som led i en spareplan, der over to år skal hente 195 millioner kroner. Og deres lettelse er et godt billede på, hvordan fyringerne fordeler sig blandt hospitalets faggrupper.




























