De er 18 år - og lige om et øjeblik er det dem, der er kvindesagenss kamptropper. Fire unge kvinder fortæller om deres liv og deres forventninger. Og om, hvad de synes, vi skal bruge i dag, Kvindernes Internationale Kampdag, til.
Sidsel Jæger, 18 år, Viborg
Går i 2. g på samfundsvidenskabelig linje. Er vokset op på landet, bor nu alene i en ungdomsbolig.
Min farmor var: Jeg kan ikke huske, at min farmor nogensinde har haft et arbejde.
Min mormor var: Uddannet advokatsekretær, men var sekretær i en fritidsklub.
Min mor er: Assistent på Viborg Bibliotek.
Jeg vil gerne være: Jeg kunne godt tænke mig en lederpost, et job med indflydelse.
» I dag er kvindekampen kørt helt derop, hvor jeg mener, kvinder har flere muligheder, end mænd har. Dermed ikke sagt, at det er nemt.
På kvindernes internationale kampdag synes jeg, at vi skal diskutere, hvad det ideelle kvindebillede er. Jeg synes, det skal være mere realistisk. Vise os, som vi virkelig ser ud.
Det er pænt at have kvindelige kurver, synes jeg. Jeg kan også godt lide at have et stort hår, men det skal helst se ud, som om jeg ikke har gjort noget ved det – selv om det faktisk har taget lang tid at sætte.
Og så er jeg rigtig glad for piercinger. Jeg fik den første lavet for et år siden – uden at have fået lov af mine forældre. Nu har jeg tre piercinger og seks tatoveringer. Den femte og sjette tatovering har jeg lige fået lavet – det er de to føniksfugle på mit brystparti. Jeg kan godt lide at få opmærksomhed for den måde, jeg ser ud på.
Jeg tror, mange mænd bliver skræmt af, at jeg er meget åben med mine følelser. Jeg kan nok godt være en lidt besværlig kæreste, men jeg vil ikke være i et forhold, hvor jeg skal 'nøjes med'«.
Rikke Vestergaard, Ikast
Arbejdsløs. Mor til Emilie på to år. Bor i en treværelses lejlighed.
Min farmor var: Syerske, husmor med 4 børn.
Min mormor var: Tilskærer, husmor, 5 børn. Min mor er: Tilskærer, husmor med 2 børn.
Jeg vil gerne være: Pædagog.
» Jeg blev gravid, lige da jeg var startet i 9. klasse. Og fødte i juli. Så jeg nåede heldigvis lige at få min 9.-klasses eksamen. Selv om det kom som lidt af et chok, så var det godt, at jeg blev gravid, fordi ellers ved jeg ikke, hvor jeg ville have været henne i dag. Jeg var skoletræt og havde ingen planer. Nu vil jeg have en uddannelse.
Emilies far var 18 år dengang, og han blev glad over at skulle være far – det kunne jeg se på hans øjne. Det var rart, for så vidste jeg, at han ville stå ved min side og hjælpe. Men man kan jo ikke vide, om man kommer til at stå alene med det hele alligevel. Vi flyttede fra hinanden efter et stykke tid – det gik bare ikke så godt.
Kvindernes kampdag? Jeg ved ikke, hvad jeg synes, man skal diskutere på sådan en dag som i dag. Men der er stadig brug for at tale om, hvad der er retfærdigt. Emilies far ville ikke hjælpe med at vaske tøj eller gøre rent, for det var kvindearbejde, sagde han. Det havde han lært af sin far. Selvfølgelig blev jeg sur på ham – og så alligevel endte det tit med, at jeg gjorde det selv. Men jeg synes faktisk ikke, at man skal finde sig i det. Hvis jeg kommer i et nyt forhold, skal vi hjælpes ad – det er da også meget hyggeligere«.
Jeg vil gerne have flere børn. To-tre stykker, men ikke flere. Det er en stor mundfuld at få børn«.
Amanda Schwarz-Nielsen, Farum
Studerende på htx i Hillerød. Bor sammen med sine forældre.
Min farmor var: Præstekone.
Min mormor var: Mest hjemmegående.
Min mor er: Konsulent i it-branchen.
Jeg vil gerne være: Økonom, kunstner, nørd eller hjerneforsker.
»Sherlock Holmes, Batman og værten fra ’Troldspejlet’ var mine idoler, da jeg var lille. Jeg spurgte min lærer, hvorfor der ikke var nogen kvinder med i de historier, han læste højt for klassen, men det kunne han ikke svare på. Den eneste, jeg selv kunne finde, var Catwoman. Senere blev jeg også fan af Laura Craft, fordi hun kunne tæske folk.
Da jeg var 13 år, begyndte pigerne i min klasse at gå med makeup. Jeg var mere til heavy metal. Jeg kan huske en situation, hvor en af pigernes g-streng sad fast i noget, drengene begyndte at skubbe til hende, og hun råbte »Lad være«, men det skinnede igennem, at hun godt kunne lide opmærksomheden. Jeg er træt af, at piger bliver opdraget til at have sexede idealer.
Jeg vil gerne have børn. Måske to eller tre. Men jeg vil have min uddannelse først. Og så skal det være med en mand, der ikke er bange for at sige: Kom, nu skal vi have børn.
Vores generation står over for nogle ekstremt store udfordringer. Og her nytter det ikke noget, at kvinderne fortsætter med deres ’Byd mig op’-kultur og mændene med deres ’Det går nok’-kultur. På den måde bliver vi aldrig konkurrencedygtige i Danmark. Det synes jeg, vi skal bruge kampdagen til at tale om.
Alexandra Dahlerup, Frederiksberg
Går i 3. g på Øregård Gymnasium i Hellerup. Bor en uge hos sin far og en uge hos sin mor.
Min farmor var: Uddannet i en bank.
Min mormor var: Som ung ansat i SAS.
Min mor er: Chef for valutahandlen i en bank.
Jeg vil gerne: Studere medicin eller jura.
» Jeg har et travlt liv. Jeg går i gymnasiet, jeg har to forskellige job, jeg har en kæreste, og jeg har mine venner. Og så har jeg nok også lidt af et ’pleasing-gen’. Jeg når faktisk rigtig meget, men alligevel kan jeg godt gå og dunke mig oven i hovedet med alt det, jeg ikke når.
Som kvinde har man alle muligheder. Det er op til os selv, hvad vi vil gøre med dem. Og om vi vil gøre noget med dem.
Jeg har vel stået over for valget om, om jeg ville tage en uddannelse eller ej, men jeg kunne aldrig have truffet den beslutning, at jeg ikke ville uddanne mig. Det ligger i min sociale arv. Jeg vil gerne tjene penge og lave noget, jeg er dygtig til.
Kvindernes internationale kampdag er for mig en kampdag for det moderne menneske. Kvinder såvel som mænd. Det gælder jo for begge køn, at vi skal have vores liv til at balancere mellem karriere og forhold. Det er for let at sige ’Det er synd for mig, fordi jeg er en kvinde’.
Reem El-Awwad, Nørrebro
Er lige droppet ud af 2. g. Går nu på en skriveskole. Bor med sine forældre og tre brødre.
Min farmor var: Husmor, 7 børn i Jordan.
Min mormor var: Husmor, 7 børn i Jordan.
Min mor er: Uddannet skolelærer.
Jeg vil gerne være: Journalist.
»Min mor har altid sagt, at som kvinde skal man kunne klare sig selv. Det nytter ikke at være afhængig af andre, så risikerer man, at ting ikke bliver til noget. Min fars begrundelse for at gøre os børn selvstændige har været, at nu bor vi her i Danmark uden slægtninge omkring os, så hvis der skulle ske mine forældre noget, skulle vi kunne stå på egne ben.
Da jeg var 13 år, flyttede vi i ny lejlighed, og dér gav de mig for eksempel en masse værktøj i hånden, og så skulle jeg ordne mit værelse selv.
Jeg vil gerne have børn. Et eller to. Maksimum tre. Men først, når jeg kan forsørge dem. Og der skal være en mand. Jeg vil ikke være alenemor. Ikke så meget for min skyld, men for børnenes.
Jeg synes, vi skal bruge kampdagen til at diskutere, hvordan vi kan få nogle flere kvinder ind i magtstillinger rundt omkring i verden. Som statsministre og præsidenter. Jo højere, jo bedre«.
fortsæt med at læse
