I Politikens forhal lige inden for svingdøren har hele væggen for nylig været tapetseret med Side 9-piger.

I 2010 er det legitimt for et stort, estimeret dagblad at modtage sine besøgende med standardiserede kvindebryster på rad og række, for der er tale om kunst – endda af den politiske slags. Friskt? Modigt? En kritisk kommentar til samtidens seksualitetskultur? Sådan er der sikkert mange, der vil udlægge vægdekorationen. Men i engelske Natasha Walters optik, som den udfoldes i hendes seneste kulturanalyse ’Living Dolls – the Return of Sexism’, lukrerer og forstærker væggen blot tiden hyperseksualisering, der i særdeleshed rammer unge kvinder.