Medlemmer af den ekstreme venstrefløjsgruppe Antifascistisk Aktion har haft snablen dybt nede i den private mail-udveksling mellem personer på den yderste højrefløj.
Det fremgår af nye oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste har lagt frem i sagen mod to nu fængslede medlemmer af AFA. Mindst fem højreekstremisters indbyrdes mail i juni 2008 er blevet »uberettiget gennemlæst« af en 24-årig mand, som PET angiver som medlem af AFA. Han blev anholdt for en uge siden. »Jeg havde en mistanke« Politiken har talt med en af de fem personer, Lars Hartvig, der føler sit privatliv krænket og nu vil undersøge muligheden for at sagsøge den 24-årige. »Jeg havde en mistanke om, at der kunne være noget galt, men kunne ikke se noget på min pc«, siger Lars Hartvig, der bekræfter, at han havde og stadig har kontakt til den yderste højrefløj. Politiet: Flere på fri fod Både den 24-årige AFA-hacker og den formodede leder af AFA, en 23-årig mand, som PET anholdt 28. februar, er sigtet efter den milde terrrorparagraf samt for voldeligt overfald og hacking af andres computere.






























