Byggeboomet har over hele landet gjort det svært for husejerne at få fat i en håndværker til at lave forbedringer i deres ejendom. Men nogle steder må man vente længere tid end andre. Det viser en undersøgelse, som Håndværksrådet har fået foretaget. I Hovedstadsområdet må kunderne vente mere end 14 dage, hvis de har en opgave, der varer cirka en uge. På Fyn kan hver femte byggevirksomhed til gengæld afse tid i kalenderen inden for 2 uger. Den typiske ventetid er dog 1-2 måneder. Årsagen til byggeboomet er, at boligpriserne er steget voldsomt og dermed har udløst en friværdi, som ejerne bruger på at forbedre deres boliger. »Uslukkelig tørst« »Derfor ser vi også, at der i Hovedstadsområdet, hvor boligejerne har fået de største gevinster, er en tilsyneladende uslukkelig tørst efter håndværkere«, siger cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt til Håndværksrådets netavis. Virksomhederne kan ikke følge med efterspørgslen, og hvor der tidligere traditionelt har været mange jyske håndværkere, der har arbejdet i hovedstadsområdet, er efterspørgslen i Jylland nu så stor, at mange af håndværkerne bliver i Jylland. »I takt med, at der også er blevet mangel på håndværkere i Jylland, vælger flere håndværkere at droppe turen over Storebælt og blive i nærområdet«, siger Jakob Brandt. Færre håndværkere til at udføre arbejdet Resultatet er, at der ikke kun er en højere efterspørgsel i hovedstaden, men også færre håndværkere til at udføre arbejdet. Situationen er lidt bedre, hvis man kigger på de mindre opgaver, men stadig er det kun omkring en tredjedel af virksomhederne, der kan udføre en opgave af én dags varighed i løbet af 14 dage. Igen er det københavnerne, der må vente længst, og fynboerne, der hurtigst kan få en håndværker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























