Nordjysk firma anmeldt for at sælge gammelt kød

Lyt til artiklen

Problemerne med gammelt kød i køledisken fortsætter. Fødevareregion Nord har anmeldt én virksomhed til politiet og undersøger fire andre for at fuske med datomærkningen på kød, oplyser TV-Avisen. Nu skal forbrugerministeren på banen og oplyse, hvor stort problemet er, mener Enhedslisten og SF. »Det er ikke bare nogle enkelte brodne kar, som ministeren har sagt. Der bliver ved med at dukke sager op, så det virker som om, at det er mere reglen end undtagelsen«, siger SF's fødevareordfører i Folketinget, Kristen Touborg, som har bedt forbrugerminister Lars Barfoed (K) komme med en redegørelse på baggrund af sagen fra Nordjylland. EL: Behov for strengere kontrol Enhedslisten er enig. »Denne her sag viser, at der er behov for strengere straffe og at skærpe kontrollen«, siger fødevareordfører Per Clausen (EL). De to ordfører vil have ministeren til at fortælle, hvad han vil gøre ved datofusk, og hvor stort omfanget af svindlen er. I foråret var flere virksomheder i søgelyset for netop svindel med datomærkningen, hvor kødgrossisterne forlænger kødets levetid og sælger noget, der burde være blevet smidt ud. SF: Behov for hårdere straffe Resultatet var blandt andet, at forbrugerministeren krævede strengere straffe som for eksempel større bøder og muligheden for at fratage en datofusker retten til at sælge kød i en årrække. Og der er ifølge SF også behov for strengere straffe. »Man skal konfiskere merfortjenesten ved at snyde og så give en stor bøde for at bryde loven«, siger Kristen Touborg. I foråret fik to danske virksomheder en bøde på hver 10.000 kroner for datofusk. Fødevareregion Nord vurderer, at kødet med den ændrede datomærkning ikke udgør nogen sundhedsrisiko.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her