Københavns fattigdom skal kortlægges

Lyt til artiklen

Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (Enh), vil i en ny undersøgelse kortlægge, hvorfor nogle københavnere er fattige, hvilke konsekvenser det har, og hvor mange mennesker det drejer sig om. »På den måde kan vi finde frem til, hvordan vi bedre kan målrette den sociale indsats, og hvordan vi griber ind tidligere og forhindrer, at folk overhovedet ryger ud over kanten«, siger Mikkel Warming. »Vi laver undersøgelsen, fordi vi mangler et overblik over fattigdommen i København. I mit første halve år som socialborgmester har jeg oplevet, at der er mennesker, som ikke skiller sig ud på gaden, men som har et hårdt liv og en stram økonomi. Det er dem, der ikke er kommet med på det store velfærdstog, der ellers buldrer derudad«, siger han. S ønsker fælles dansk parameter Han håber, at undersøgelsen samtidig kan hjælpe til at lægge pres på regeringen, hvis det viser sig, at kontanthjælpsloftet og de sociale ydelsesniveauer fastholder folk i fattigdom. Socialdemokraterne ser positivt på borgmesterens udspil. Dog så politisk ordfører Anne Vang hellere, at man foretog undersøgelsen på landsplan og ved samme lejlighed vedtog et fælles dansk parameter for fattigdom. Ingen dansk definition Det er endnu ikke besluttet, hvilken definition af fattigdom der skal ligge til grund for undersøgelsen. Og netop definitionen kan vise sig at blive en af de største udfordringer i projektet. I Danmark har vi nemlig - efter megen debat om emnet - ingen officiel grænse for, hvornår man er fattig. Derfor har forskellige undersøgelser hver sin definition og dermed hver sit resultat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her