Danske soldater kan blive ofre i Afghanistan

Lyt til artiklen

De 260 soldater danske soldater, der i disse dage er ved at gøre sig operationsklar i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan, risikerer at blive ofre for en helt forkert strategi i kampen mod oprørerne i landet. Det frygter forsvarsminister Søren Gade (V). Advarslen kommer efter blodige dage og uger i Afghanistan. Søndag blev to britiske soldater dræbt under kampe med afghanske oprørere, der i de seneste uger har optrappet deres aktiviteter i en sådan grad, at flere distrikter i Helmandprovinsen er under deres kontrol. Klar til at sende flere soldater Reaktionen kom mandag fra den britiske regering. Premierminister Tony Blair er klar til at sende flere kamptropper og mere materiel, hvis de britiske officerer, der også får kommandoen over de danske soldater, ønsker det. Men flere soldater er ikke nok, siger Søren Gade: »Militær magt er nødvendigt i Afghanistan, men det kan ikke alene løse konflikten«. Gade: For lidt fokus på genopbygning Forsvarsministeren mener, at den internationale strategi i for høj grad fokuserer på terrorbekæmpelse og i for ringe grad på genopbygning, der i modsætning til den militære indsats kan vinde befolkningens tillid. Søren Gade mener, det kan »forværre sikkerhedssituationen for den danske styrke«, hvis den militære indsats mod talebanere og andre oprørere skubber genopbygningen i baggrunden. Forsvarsministeren er ikke alene om at nære betænkeligheder ved strategien i Afghanistan. »Vi skal have en regulær forklaring på, hvad vi risikerer at komme ud for i det lange løb her«, hedder det i en erklæring fra Mike Gapes, formand for det britiske Underhus' udenrigsudvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her