Enestående at æresdrab kunne bevises

Det er enestående, at det lykkedes anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden. Men selve dommen er helt i overensstemmelse med dansk strafferet. »Efter dansk ret kan alle, der deltager i en forbrydelses samlede planlægning straffes«, siger Jørn Vestergaard, docent i strafferet ved Københavns Universitet, i en kommentar til skyldigkendelserne i æresdrabssagen. »Det springende punkt i sagen har været beviserne, og dem har nævningetinget altså fundet stærke nok. Det enestående ved dommen er, at det åbenbart for første gang i en europæisk retssal er lykkedes for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden«, siger Jørn Vestergaard til Ritzau. Ikke juridisk nyskabende »Juridisk set er dommen derimod ikke nyskabende, men helt i overensstemmelse med dansk strafferet. Den er udtryk for, at nævningetinget har fundet alle tiltalte skyldige i at deltage i et komplot for at likvidere Ghazala. Det gælder uanset, om den enkeltes rolle har haft større eller mindre betydning, eller om den pågældendes deltagelse har været nødvendig«, tilføjer han. »Det er heller ikke afgørende, om den enkelte deltager har foretaget selve forbrydelsen eller en handling, som på den ene eller anden måde har lagt op til den. Hvis der har været en aftale mellem gruppens deltagere om at virke sammen, kan de straffes som gerningspersoner direkte efter den bestemmelse, det drejer sig om for eksempel forsætligt manddrab. Det samme gælder, hvis det har stået som en mulighed, at der skulle begås et drab, og den enkelte har været indforstået med det«, siger Jørn Vestergaard. Også en anden ekspert i strafferet, professor Vagn Greve, kalder nævningenes afgørelse »efter bogen« og på ingen måde »mystisk«.