De kan strække sig over flere år og fylde adskillige ringbind med gensidige beskyldninger, mødereferater, psykologudtalelser og meget mere. Og i kølvandet finder man ofte bitre forældre, frustrerede sagsbehandlere og ikke mindst forvirrede og ulykkelige børn. Cirka hver tiende samværssag ender i nærmest uløselige konflikter, hvor forældrene er dybt uenige om situationen omkring børnene. Men det kan lade sig gøre at få parterne til at nærme sig hinanden. Advokatbistand kan i disse sager være en stor aflastning for parterne, viser en evaluering af et forsøgsprojekt fra Egmont Fonden. Mediator og retsmægler Pia Deleuran er en af de advokater, der har deltaget i projektet. »I de meget konfliktfyldte sager betyder det meget at have en juridisk person ved sin side, der kan bistå på den faglige front og holde hovedet koldt på dem, der står over for at skulle træffe nogle vigtige beslutninger. En ledsager, der ikke er en veninde eller et familiemedlem, der er fedtet ind i sagen«, siger Pia Deleuran og påpeger, at der stadig vil være tilfælde, som er uløselige. »Men der kan vi så bruge juraen til at finde en afgørelse, i stedet for at folk går løs på hinanden«, siger Pia Deleuran. En lettelse Evalueringen af Egmont Fondens projekt viser, at forældrene er entydigt tilfredse med bistanden. De giver udtryk for, at samværssagen er en meget stor belastning, og at de både er usikre over for og utilfredse med behandlingen i statsamtet. At advokaten overtager korrespondancen, er en stor lettelse for forældrene. Også sagsbehandlerne er tilfredse med projektet. For selv om sagerne kun udgør en lille andel, fylder de meget i statsamtet. Pia Deleuran afviser, at advokaterne går ind i samværssagerne af brødnid. »Projektet har faktisk været drevet af, at professionelle, der arbejder med de her problemstillinger, har råbt vagt i gevær, fordi her er en gruppe, der ikke får tilstrækkelig hjælp og bistand på den juridiske front. De står meget alene«, siger Pia Deleuran. En højkonfliktsag opstår ofte mellem forældre, der er psykisk eller socialt udsatte, eller som har en lang historie med interne konflikter bag sig. I otte ud af ti sager i projektet er der for eksempel påstande om misbrug af alkohol eller stoffer og vold mellem forældrene. Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Mai Heide Ottosen har forsket i netop regler og praksis på samværsområdet og børns trivsel. Hun bekræfter, at de meget problemfyldte samværssager har en social slagside. Sårbare børn »Mange af sagerne handler om børn, der i forvejen befinder sig i sårbare situationer. Hvis man som forældre selv står med omfattende problemer, kan det være svært at se, hvad ens barns interesser er«, siger Mai Heide Ottosen. Det har i projektet ikke været muligt at vurdere advokatbistandens effekt på børnenes trivsel. Men alle undersøgelser viser, at det går ud over børnene, når konflikterne mellem forældrene er skærpet i en samværssag. »Ved en intensiveret indsats kan man forhåbentlig bibringe de udsatte forældre en forståelse af, at det er hensynet til barnet, der må tale. Og hvis advokaterne er indstillet på at fungere som mægler og ikke skal ind og lege retssag, men formår at dreje barnets perspektiv frem i stedet for forældrenes, må det antages at være til gavn for de involverede børn«, siger Mai Heide Ottosen. Evalueringen viser også, at det ikke er en hvilken som helst advokat, der giver positivt udbytte. Kendskab til det familieretlige område er et stort plus, ifølge de sagsbehandlere der har deltaget, ligesom indsigt i konfliktløsning også er en klar fordel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00



























