Dømte pædofile går frit rundt i Grønland

Pædofile i Grønland er på fri fod, mens de venter på at afsone deres domme - Foto: Joachim Adrian
Pædofile i Grønland er på fri fod, mens de venter på at afsone deres domme - Foto: Joachim Adrian
Lyt til artiklen

En rødmalet gynge lyser forsigtigt op mellem betonblokkene. Ellers er alt gråt og graffiti i Nuuks sociale boligbyggeri, hvor mange af børnene lever et udsat liv. Op mod 30 små drenge og piger er blevet sexmisbrugt i to store pædofilisager, der gennem foråret har rystet byen på kanten af polargrænsen. Nuuk-sagen er den seneste i en lang række om seksuelle overgreb på børn. Kan ikke anbringes Men selv om Grønland kæmper med massive pædofiliproblemer, går voksne, der er dømt for overgreb på børn, frit omkring. »Grønland er vidne til forfærdelige forbrydelser mod børn. Vi fanger pædofile, og vi vil gerne fange flere. Men vi har ikke mulighed for at anbringe dem. Og det er en krænkelse af borgernes retssikkerhed«, siger Aleqa Hammond, landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen. Mens køerne til de danske fængsler er væk, venter 175 grønlændere lige nu på at afsone en dom. Knap 20 procent af dem er seksualforbrydere. Og det tager 16 til 18 måneder, før en celle bliver ledig til dem. Og de tal er fuldstændig uacceptable, mener Aleqa Hammond, der tirsdag mødes med justitsminister Lene Espersen (K) i Stavanger for at diskutere det grønlandske retsvæsens fremtid. Uacceptabelt Lene Espersen har tidligere lagt op til, at en modernisering af området bliver en dansk-grønlandsk opgave, men dét afviser Aleqa Hammond blankt: »Grønland har ikke råd til noget, vi ikke har ansvar for. Retsvæsensområdet heroppe er 100 procent under dansk ansvar. Og derfor Danmark forstå og handle ud fra, at hele området skal gives et ordentligt løft. Lovløsheden skal have dårligst mulige kår. Det gør meget ondt på os at se pædofile rende rundt på gaden og ikke kunne afsone deres straf«. De konservatives Grønlandsordfører, Per Ørum Jørgensen, forstår godt den grønlandske frustration: »Men nu må vi lade Lene Espersen tage drøftelserne i Stavanger. Fremtiden for det grønlandske retsvæsen må være en fælles opgave. Men det er jo klart, at der skal gøres noget, det går jo ikke at have pædofilidømte gående rundt«. Urimelig situation Frank Jensen, Grønlandsordfører for Socialdemokratiet og tidligere justitsminister, kalder den grønlandske situation for helt urimelig: »I Danmark har der været et stort politisk pres på Justitsministeriet for at få ventetiden til de danske fængsler ned. Men det er ikke rimeligt, hvis det efterlader Grønland med en særlig ventekø. I et lille samfund som det grønlandske føles det som en voldsom krænkelse af retsfølelsen«, siger Frank Jensen og tilføjer: »Ansvaret falder alene tilbage på den danske regering. Og der er ingen tvivl om, at hvis de samme forhold gjorde sig gældende i Danmark, ville der være et meget massivt pres på justitsministeren«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her