Brandtog sendes til Roskilde

Politiet har endnu ikke fastslået den præcise årsag til, at der udbrød brand i et arbejdstog på vej gennem Storebæltstunnelen. - Foto: Jens Dresling
Politiet har endnu ikke fastslået den præcise årsag til, at der udbrød brand i et arbejdstog på vej gennem Storebæltstunnelen. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Toget står stadig et sted under Storebælt. Men i øjeblikket arbejdes der på at få det fragtet til Roskilde. Det handler om det beskadigede arbejdstog, der hele dagen har været genstand for stor opmærksomhed, efter at der udbrød brand i den bagerste trolley. Havarikommissionen træder til »Det skal til Roskilde, fordi de har et anlæg i Roskilde, der gør det muligt at lave tekniske undersøgelser under bedre forhold, end vi har hernede«, siger kriminalinspektør Bjarne Sørensen. Undersøgelsen af toget vil foregå i samarbejde mellem politiet og Havarikommissionen. Har I fundet den præcise årsag til branden? »Vi har ikke afsluttet efterforskningen endnu, og så længe, vi ikke har det, kan jeg ikke oplyse den præcise årsag. Vi kan blot konstatere, at branden opstod i noget svejsemateriale, som var meget brændbart«, forklarer Bjarne Sørensen. Små forsinkelser Den endelige forklaring på, hvordan det kunne ske, vil forelægge i løbet af nogle dage, lyder vurderingen fra Bjarne Sørensen. Hvornår åbner tunnelen igen? »Når vi har bragt toget ud, skal vi ned og kigge på de skader, der er sket - for der er sket nogle skader, det har vi fastslået. De skal udbedres, og når det er sket, åbner vi igen. Der kan gå nogle dage, men hvem ved, måske åbner vi igen i morgen?«, siger han. Siden i morges har alene det sydlige rør blevet anvendt til togtrafik. Det har givet forsinkelser på omkring 15-20 minutter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her