Regeringens bistandsløfte kan ikke nås

Om to år skal 15 procent af ulandsbistanden til de danske samarbejdslande bruges på uddannelse. Det lovede VK-regeringen i 2003. Men realiteten er, at andelen faldt fra 9 procent i 2003 til 8,2 procent i 2004 - som er den seneste opgørelse fra den danske regerings bistandsorganisation Danida. Og fremskriver man på Danidas egne tal for de kommende år, er der ingen chance for, at løftet bliver holdt. Procentandelen vil godt nok stige, i takt med at Danida igangsætter nye uddannelsesprogrammer i fem af de såkaldte programsamarbejdslande. Men det vil i bedste fald betyde, at Danmark i 2008 bruger 11 procent af den såkaldt bilaterale ulandsbistand - den del af bistanden, der går direkte til ulandene - på uddannelse. Højt prioriteret Det fremgår af en ny rapport 'Alle har ret til en lærer', som bistandsorganisationen Ibis har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. »Regeringen har mange gange understreget, at uddannelse er en højt prioriteret sektor i den danske udviklingsbistand, og den prioritering er vi helt enige i«, siger Annelie Abildgaard, uddannelseskonsulent i Ibis. »Derfor er det også sørgeligt, at tallene i det her regnskab ikke går den rigtige vej«, siger hun og peger på, at basal uddannelse til alle børn i ulandene er et af FN's mål for bekæmpelse af den globale fattigdom, de såkaldte 2015 Mål. »Målet om uddannelse for alle betyder meget for, om de andre mål kan nås. Det er faktisk også et af de få 2015 Mål, som det er realistisk at nå«, siger Annelie Abildgaard. Løftet står fast Men den danske regerings mål om at bruge 15 procent af ulandsbistanden på uddannelse står fast, lover Venstres bistandspolitiske ordfører, Pia Larsen. »Det er et klart løfte, og det vil regeringen selvfølgelig holde«, siger Pia Larsen og advarer mod at stirre sig blind på procenter undervejs. »Der er flere faktorer, der kan betyde udsving fra det ene år til det andet. For eksempel at Danida har skiftet opgørelsesmetode: fra bevilgede beløb til det faktisk udbetalte. Der kan også være projekter, som går midlertidigt i stå, og som påvirker opgørelsen det år negativt. Det vigtige er, at vi når de 15 procent i 2008«, siger Pia Larsen. Mere driftsstøtte Manglen på lærere er et enormt problem i de fleste ulande, og klassekvotienter på over 70 elever er almindeligt forekommende. Hvis man sætter en gennemsnitlig klassekvotient på 40 som mål, kræver det, at der uddannes et sted mellem 14 og 22 millioner lærere i de kommende ti år. Det vil være stort set umuligt for de fleste ulande at skaffe penge til at lønne de mange nye lærere. Derfor foreslår Ibis og Danmarks Lærerforeningen i rapporten, at Danida dropper princippet om ikke at yde tilskud til løn via ulandsbistanden: »Hvis millioner af lærere skal uddannes og ansættes de kommende år, er det (...) nødvendigt, at de internationale donorer yder mere i driftsstøtte til lærerlønninger i en overgangsperiode«, skriver de.