Normalt er det remoulade og tandpasta, vi kæmper med at trykke ud af tuber.
Men nu er det også muligt at presse en ordentlig brandert ud.
Firmaet Go-More.dk har nemlig lanceret en række vodkadrikke med frugtsmag. Ikke på flaske, men på tuber. Henvender sig til børn
Selv om der er tale om mellem 10,5 og 11,8 alkoholprocent lige til at trykke ud i munden, lyder det ikke som den typiske voksendrik, mener Børnerådet.
Og ganske som Gajol, skildpadde-sprut og andre blandede alkoholdrikke er blevet voldsomt kritiseret for at henvende sig til børn, står den nye tubedrik også for skud.
»Der er jo ingen voksne, som vil sidde og slikke et eller andet i sig fra en tube. På samme måde som vi også ser, at de der alkopops, der mest smager af sodavand, overvejende drikkes af piger mellem 14 og 18 år«, siger formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann. spændende indpakning
Han er ligeglad med, om den sprutholdige drikkelse bliver markedsført direkte til børn med sjove navne og på supermarkedets hylde i børnehøjde.
Så længe der er tale om en spændende indpakning og alkohol blandet op med søde sager, er børn automatisk målgruppen.
»Om det så er vodkabamser til jul, vodkakyllinger til påske eller vingummi med alkohol i, er der gudskelov en voldsom forargelse blandt de fleste. Og det er endt med, at den siddende forbrugerminister har grebet ind. Det må vi også forvente, at Lars Barfoed (K) gør i det her tilfælde, hvis det bliver endnu et plat forsøg på at markedsføre sprut til børn«, siger Klaus Wilmann og understreger, at det vil være børn, der finder vodkatuben morsom.
Importøren mener dog ikke, at han er ude på at snyde sig til en plads i børneværelset. Ikke forklædt til børn
»Der er banderoler på alle tuber med alkohol. Det er markeret meget tydeligt med et gult label. Og for det andet står der jo vodka på produktet. Der er altså ikke tvivl om, at det er spiritus«, siger Claus Pedersen.
Sammen med sin kone står han bag firmaet Go-More.dk, der står for salget af vodkatuberne i Danmark.
Vodkadrikkene kommer i fire smagsvarianter. En med lemon, en med tranebær og en såkaldt 'energy'. Og så en mindre med et jordbærshot.
»Vi betragter produktet som Bacardi Breezer og Smirnoff Ice. Og målgruppen er derfor den samme. Det er altså ikke til børn. Og det er heller ikke forklædt sådan«, siger Claus Pedersen. Men hvorfor har I så valgt, at vodkaen skal være på tube?
»Vi er ikke ude på at sælge nissevand eller andet, der kan lokke børn. Vores primære ide er, at de skal tale til folk på diskoteker, der er urolige for, at der bliver fyldt rusmidler i deres drinks. Det kan man ikke med tuben. Problemet er måske ikke så stort, men frygten er der«, siger han.
Det er nu snart ni år siden, at der første gang var en debat om søde alkoholdrikke i Danmark.
I 1997 var det 'Lille Bamse' og 'Shooter', der havde form som vingummibamser og slikkepinde. I 2003 var 'Vodkanissen' på alles læber. Og i september sidste år var det bl.a. sprut fra slikproducenten Toms, der blev kritiseret gevaldigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























