Missionen i Fødevarestyrelsen er at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord, mens Danmarks Fødevareforskning ser det som en central opgave at bidrage til sikre og sunde fødevarer. Sådan skriver institutionerne på deres hjemmesider. Men flere hundrede af deres ansatte spiser selv frokost i en kantine, der bryder reglerne, som skal beskytte dem mod at blive syge af maden. og 9. marts 2006 besøgte Fødevareregion øst kantinen i hovedkvarteret i Mørkhøj ved København. Kontrolløren gav kantinen en indskærpelse, fordi den ikke havde styr på sit egenkontrolprogram. Ifølge reglerne skal kantinen notere temperaturen i kød, mælk og andre fødevarer og årligt revidere, om der er grund til at stramme op. Det har kantinen ifølge kontrolløren ikke gjort. Vedkommende skriver: »Virksomheden har ikke dokumenteret årlig kontrol og revision i 2005, og opvarmning og nedkøling er sidst dokumenteret d. 31. august 2005. Virksomheden dokumenterer ikke temperaturer i køle- og fryseinstallationer«. Ikke begejstret for kontrolbesøg Ifølge Fødevarestyrelsen er det vigtigt, at fødevarevirksomheder har styr på madvarernes temperatur. Er temperaturen for høj, har bakterierne gode betingelser for at vokse, og så stiger risikoen for, at medarbejderne bliver syge af deres frokost. Politiken besøgte i går de to institutioner på deres fælles adresse i Mørkhøj for at høre, hvad de synes om at spise i en kantine, der bryder de regler, som de selv administrerer. Vicedirektør Henrik G. Jensen fra Fødevarestyrelsen er ikke begejstret over resultatet af det seneste kontrolbesøg. Anstrengt 'Smiley'Hvordan kan I kræve, at andre har styr på kontrollen, når I selv spiser leverpostejsmadder i en kantine, hvor kontrollen fejler? »Jeg synes, det er træls, at kantinen har fået en indskærpelse, og den skulle tage at gøre noget ved det. Jeg tror da også, at Danmarks Fødevareforskning hurtigt får rettet op. Jeg kan ikke forestille mig andet«, siger vicedirektøren, der flere gange understreger, at styrelsen ikke har ansvaret for driften af kantinen. Langt de fleste fødevarevirksomheder, cirka tre ud af fire, får en storsmilende smiley, når kontrollen kommer forbi. I kantinen i Mørkhøj hænger en kontrolrapport med en anstrengt smiley. Og Ivan Lübbers kigger skævt til den. Som driftschef i Danmarks Fødevareforskning er han ikke stolt af kontrolrapporten. Klar til at fyre »Det er fuldstændigt uacceptabelt, at vi ikke har fået en perfekt smiley«, siger Ivan Lübbers, der i går morges holdt møde med kantinechefen og de ansatte. Han er klar til at fyre kantinepersonalet, hvis de ikke retter ind. Hvad sagde du så til dem? »Jeg sagde, at denne gang er huggeblokken sat frem. Næste gang sliber jeg øksen, og tredje gang ryger knoppen. Det må du godt citere mig for«, siger Ivan Lübbers fra sin plads bag disken i den mennesketomme kantine, hvor en rengøringsmand pøser vand ud over klinkegulvet. Og skrubber løs. Gider ikke dårlige undskyldninger Ivan Lübbers gider ikke give dårlige undskyldninger for, hvorfor kantinen ikke har levet op til reglerne, men siger, at nu bliver der rettet op. Et nyt egenkontrolprogram er udarbejdet sammen med en ekstern konsulent. Ivan Lübbers kan godt se, at det sender et dårligt signal, at fødevaremyndighedernes egen kantine sjusker med egenkontrollen. Manglende egenkontrol »Altså, vi har fælles kantine med Fødevarestyrelsen, og vi burde vel om nogen have styr på egenkontrollen. Vi er jo de nærmeste til at kende reglerne, må man sige«, siger Ivan Lübbers. Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning hører under Forbrugerministeriet. Her fik kantinen en storsmilende smiley i november. I Fødevareministeriet, der administrerede smiley-ordningen indtil for et år siden, er smileyen derimod ikke tilfreds. Kontrolløren gav en indskærpelse for manglende egenkontrol, da han var på besøg i september.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























