»Jeg er fuldstændig ligeglad med religiøse følelser. Det er ikke et anliggende for mig. Det er ikke et anliggende for den danske befolkning«. Så skarp er reaktionen fra Venstres politiske ordfører Jens Rohde, efter at regeringen, Jyllands Posten og det danske samfund i en FN-rapport bliver beskyldt for at være fremmedfjendske i sagen om Muhammedtegningerne. Islamofobi banaliseres FN's særlige rapportør i spørgsmål om moderne former for racisme og intolerance, Doudou Diéne, skriver i en rapport til FN's Menneskerettighedskommission fra 13. februar, at det alarmerende, at den danske regering afviste at tage officiel stilling til Muhammedtegningerne. Sagen viser ifølge rapporten, at islamofobi bliver banaliseret af politikerne i Danmark, og resultatet kan blive en opfyldelse af forfatteren Samuel Huntingtons teori om civilisationers sammenstød. Rohde; Vi har ret til at være imod islam Men det afviser Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. »Det har ikke noget som helst med det at gøre. Det har med at gøre, at vi i Danmark har ret til ret til at kritisere religioner - ligesom vi har ret til at kritisere politik. Og hvis jeg har lyst til at være mod islam, så skal jeg have lov at være mod islam, og jeg skal have lov til at kritisere islam, og jeg skal have lov til at diskutere alt, hvad jeg har lyst til omkring islam, eller indre mission, Scientology, nordisk mytologi eller en hvilken som helst religion«. »En mand fra Senegal, der sidder i et racediskriminationscenter, skal ikke pålægge os sindelagskontrol«, siger Jens Rohde. DF: Han bør fyres Også Dansk Folkeparti afviser kritikken. Partiformand Pia Kjærsgaard mener, at rapporten er et stykke »useriøst arbejde«, og at rapportøren Doudou Diéne »burde fyres«: »FN-rapportøren har sandsynligvis aldrig sat sine ben i Danmark. Vi har i adskillige år arbejdet seriøst med integration i Danmark, og så kommer der sådan én, som ikke kender til forholdene, med en meget skarp kritik. Det er ikke seriøst«, siger Pia Kjærsgaard og tilføjer, at statsministeren har taget den eskalerende konflikt omkring Muhammedtegningerne meget seriøst. Thorning-Schmidt afviser kritik Den radikale partileder, Marianne Jelved, siger ifølge Jyllands-Posten, at Danmark må tage FN-kritikken alvorligt, og at FN-kritikken er med til at erodere vores internationale omdømme, mens Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt ifølge avisen afviser, at Danmark er et racistisk land og at stille nye krav til regeringen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























