Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har på ny afgivet forkerte oplysninger til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i det oplysningsskema om ministrenes og deres ægtefæller eller samleveres økonomiske forhold, som statsministeren har indført, skriver Nyhedsbrevet 3F. 3F mener at kunne afsløre, at udviklingsministeren benytter mere end to år gamle tal, at hun underdriver selskabsværdien med tre millioner kroner og ikke oplyser om de reelle ejerforhold i ægtefællen Jørgen L. Tørnæs selskab St. Skindbjerg Grise ApS. »Kan ikke bruges til noget« Efter afsløringer tidligere på måneden af at Ulla Tørnæs have undladt at oplyse om nye aktieopkøb i to selskaber, har hun afleveret et mere fyldestgørende regnskab for hendes mands mange økonomiske aktiviteter. Men heller ikke de nye oplysninger opfylder statsministerens krav til fuld åbenhed i ministrenes og deres ægtefæller eller samleveres økonomiske forhold, mener professor i erhvervsret Søren Friis Hansen fra Syddansk Universitet, SDU. »Skal det give nogen mening med registret, så bør tallene jo tage udgangspunkt i de nyeste regnskaber fra selskaberne. Hvis oplysningerne fra Ulla Tørnæs baserer sig på to et halvt år gamle tal, kan man jo ikke bruge dem til noget som helst«, siger han. Uklart Også statsautoriseret revisor Erik Madsen undrer sig. »Med forbehold for, at vi endnu ikke kender regnskabet for 2005 i St. Skindbjerg Grise, så er det alligevel uklart for mig, hvad Ulla Tørnæs oplyser til statsministeren«, siger Erik Madsen. Han undrer sig over den opgjorte værdi på cirka 7,5 millioner kroner, som går igen i de to indberetninger fra Ulla Tørnæs. »Værdien af selskabet St. Skindbjerg Grise burde jo være den samme som selskabets egenkapital, der er på mere end 10 millioner kroner«, siger Erik Madsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR





























