Nyt regntøj er fyldt med miljøskadelige stoffer

En norsk undersøgelse viser, at meget af vores tøj er overfladebehandlet med sundshedsskadelige stoffer. - Arkivfoto: Jens Dresling
En norsk undersøgelse viser, at meget af vores tøj er overfladebehandlet med sundshedsskadelige stoffer. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Friluftslivet er for mange et åndehul i en stresset hverdag. Og hvad enten vi går tur i skoven med familien, skal på fisketur med vennerne eller på fugletur til mosen, så klæder vi os fornuftigt og praktisk på, i tøj der kan tåle vand og afvise snavs. Men fornuften ved at tage sit moderne åndbare overtøj med ud i naturen kan være svær at få øje på. I hvert fald hvis man skal tro resultaterne af en ny norsk undersøgelse, der viser, at meget af vores overtøj er overfladebehandlet med stoffer, der er stort set umulige at nedbryde i naturen. Kan skade immunforsvaret Undersøgelsen er udført af Norsk Institut for Luftforskning for Norges Naturvernsforbund i samarbejde med Svenska Naturskyddsföreningen. Den viser, at en række mærkevarer fra blandt andet Helly Hansen, Peak Performance og Stadium er lavet med åndbart stof, der er imprægneret med stoffer, der indeholder fluorbaserede forbindelser - PFOS'er. Varerne er alle produceret med tekstiler fra kendte firmaer som f.eks. Gore-Tex. Den norske rapport peger på, at stofferne kan skade immunforsvaret, fremkalde kræft og ødelægge evnen til forplantning selv i ganske små mængder. Bekymring i Norge Norges Naturvernforbunds leder, Lars Haltbrekken, er bekymret og vil nu lægge pres på Norges miljøminister for at få stoffet forbudt i Norge. »PFOS er endnu en del af den kemiske cocktail, vi til daglig udsætter os selv for, og der er et stort udslip i naturen. Indtil stofferne bliver forbudt, forventer vi, at jakkeproducenterne tager affære og holder op med at bruge dem«, siger han. De fluorbaserede forbindelser bruges, selv om der ifølge den norske undersøgelse findes flere miljøvenlige alternativer til dem. I Danmark fraråder Miljøstyrelsen brugen af PFOS. »Ingen sundhedsfare« Helge Andreasen, der er underdirektør i Miljøstyrelsen, ser dog ingen grund til, at folk smider deres regnfrakker ud, men han mener, der er rigeligt, der peger på, at stoffet skal forbydes. »Den internationale ekspertvurdering viser ikke noget, der indikerer, at det skulle være decideret sundhedsskadeligt. Men vi fraråder at bruge PFOS, fordi det stort set er umuligt at nedbryde i naturen, og man kan aldrig vide, om undersøgelser i fremtiden pludselig viser, at det kan være sundhedsskadeligt i mindre doser, end vi ved nu«, siger han. EU på vej med regler Miljømedarbejder Allan Andersen i Danmarks Naturfredningsforening er enig i Miljøstyrelsens vurderinger af stoffet som problematisk. »Jeg synes, det er rigtigt at være kritisk over for de svært nedbrydelige stoffer, fordi de på længere sigt hober sig op i naturen, og så har vi pludselig et alvorligt problem«, siger han. For et par måneder siden fremsatte EU-kommissionen et forslag om at forbyde PFOS, og så længe der ligger et forslag i kommissionen, kan Danmark ikke lave særlige regler på området. Helge Andreasen fra Miljøstyrelsen forventer, at EU-direktivet hurtigt bliver vedtaget. Der kan dog godt gå et år eller to, før det træder i kraft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her