Et par hundrede kroner ekstra til sjov og ballade på husholdningsbudgettet. Eller en halv pædagog - eller en hel madordning i børnehaven. De radikale vil give kommunerne frit valg mellem de to former for goder til børnefamilierne, og valgfriheden formes som et ændringsforslag, når regeringen i løbet af foråret fremsætter sit forslag om at sænke taksterne i landets børnehaver til 25 procent af driftsudgifterne. Udsatte børn »Barndommen - og dermed børnehaven - er det vigtigste sted overhovedet at sætte ind, hvis den negative sociale arv skal brydes. Så virker det helt forkert at bruge en halv milliard kroner til at forkæle middelklasseforældrene med en prisnedsættelse, når man for de samme penge kunne øge kvaliteten i pasningen«, mener socialordfører Martin Lidegaard (R). Ideen om at lade kommunerne selv bestemme over den halve milliard til bedre barndom er blot ét element i en større børnepolitisk satsning, hvor de radikale ikke mindst retter fokus mod de mest udsatte børn. »30.000 lever materielt meget udsat, fordi deres forældre skal klare sig for en stadig lavere ydelse. Det risikerer at følge børnene resten af livet, og det er en elendig investering set fra samfundets side«, siger Lidegaard. Omsorgssvigt På den baggrund foreslår partiet at afskaffe den lave starthjælp, loftet over kontanthjælpen, og R vender sig også mod forslaget om at trække i børnechecken, hvis forældrene ikke lever op til kravene om for eksempel at sende børnene i skole. »Men materiel fattighed er ikke hele problemet. Kulturel fattigdom er i lige så høj grad et problem og mange steder årsagen til, at børn af materielt velstillede forældre bukker under og falder ud gennem alle systemerne«, siger Martin Lidegaard. Han peger på statistikkens bekymrende tale: 15 procent af danske børn oplever omsorgssvigt i større eller mindre grad, 8 procent af en årgang tager ikke folkeskolens afgangseksamen, 24 procent får ikke en uddannelse, og 25 procent står uden for arbejdsmarkedet. DF: Nix pille Bekymringen deles af Dansk Folkeparti, men ifølge partiets familiepolitiske ordfører, Martin Henriksen, får forslaget om at lade kommunerne bestemme, hvordan den halve milliard kroner skal bruges på børnene, ikke opbakning fra DF. »Takstnedsættelsen er en del af finanslovsforliget, og det piller vi ikke ved, selv om ideen kan være nok så god. I øvrigt tror jeg, at mange forældre sætter pris på den lettelse i økonomien«, siger Martin Henriksen. Han mener, at den øgede kvalitet i daginstitutionerne blandt andet skal opnås ved at vurdere den enkelte børnehave efter en række kriterier i en såkaldt børnemiljøvurdering. »Resultatet skal lægges offentligt frem, så forældre og alle andre kan studere det. Det øger interessen for at skabe kvalitet for børnene«, siger Martin Henriksen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























