Svin kan smittes med farlig fugleinfluenza

Svinebesætninger kan risikere at blive smittet med den farlige type fugleinfluenza, H5N1- Foto: Lars Skaaning
Svinebesætninger kan risikere at blive smittet med den farlige type fugleinfluenza, H5N1- Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Hvis Danmark rammes af den farlige type fugleinfluenza, H5N1, skal der holdes særlig kontrol med landets 12,6 millioner svin. Det er nemlig ikke kun fjerkræ, der kan smittes. Også svin er i risikozonen. »Svin kan godt blive smittet med H5N1, og derfor er det vigtigt, at man passer meget på, at svinebesætninger ikke kommer i kontakt med smittede fugle, deres afføring eller mennesker, der har været i kontakt med H5N1 og kan bringe smitten videre«, siger professor ved Landbohøjskolen, Jens Peter Nielsen. Få er smittet I de dele af verden, hvor den særligt smitsomme og dødelige fugleinfluenzatype har hærget, er også svin blevet smittet. Dog er det et fåtal, der er blevet ramt. »Svin er ikke nær så modtagelige som fjerkræ og i de forholdsvis få undersøgelser, der er foretaget af svin i Kina og Vietnam er forekomsten meget lav. Der er ikke noget, som tyder på, at en hurtig spredning vil forekomme blandt svin«, siger Jens Peter Nielsen. Fare for mennesker Men selv om svin ikke er så følsomme over for H5N1 kan de udgøre en fare for mennesker, hvis de først bliver smittet. Svin har nemlig en større modtagelighed end fugle for at blive angrebet af både den menneskelige form for influenza og fugleinfluenza. Herved kan der opstå en blanding mellem de to typer, den menneskelige og fugleinfluenzaen, og sådanne blandingstyper kan måske både angribe mennesker og være ligeså aggressive som fugleinfluenza. »Det er en situation, man er særligt bange for. Svin kan fungere som en såkaldt 'mixing vessel' - et blandekar - blandt andet derfor er smitte hos svin problematisk«, siger Jens Peter Nielsen. Risiko tæt på nul I Danske Slagterier mener man ikke, at der er en reel fare for, at svin vil blive smittet med den farlige fugleinfluenza. »Vi er opmærksomme på, hvad der står i lærebøgerne, men jeg mener, at hvis der havde været en reel risiko, var der rapporter om problemet. I Asien går fjerkræ og svin i mange tilfælde i blandede besætninger, og der er det ikke et problem. Risikoen er så tæt på nul, som den kan komme«, siger Erik Bisgaard Madsen, direktør i Danske Slagterier. Ingen vaccinationer Hos Dansk Landbrug afviser man, at man bør begynde at vaccinere svin mod fugleinfluenza, som det er gjort i Frankrig og Holland. »Det er klart, at vi skal være yderst agtpågivende i en sådan situation, men vi skal også huske, at det er få mennesker, der er blevet smittet«, siger viceformand Gert Karkov. »Vacciner fungerer sådan, at man kan risikere at sætte gang i netop det virus, som man forsøger at holde nede. Derfor vil vi ikke vaccinere svin i Danmark«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her