Der var tilfredshed hos Egyptens ambassadør Mona Omar Attia, da hun kom ud fra mødet med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K). Men selv om hun var tilfreds med regeringens tiltag, mente hun stadig ikke, at det er nok til at få løst konflikten. »Problemet ligger ikke længere hos regeringerne i de muslimske lande. Problemet ligger hos masserne. Folk er meget vrede. Så vi er nødt til at gå tilbage til befolkningen med noget konkret. Det kunne efter min mening være en undskyldning fra avisen«, sagde hun til Ritzau. En halv undskyldning Morgenavisen Jyllands-Posten har tidligere undskyldt, at de har krænket muslimer ved at offentliggøre de tolv tegninger af profeten Muhammed. Avisen har dog ikke undskyldt at have bragt tegningerne. Chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. »Giv os lidt tid« Palæstinas ambassadør Maie Sarraf kom også ud fra mødet i positiv ånd. »Jeg er glad for mødet. Jeg ville ønske, det havde fundet sted for fire måneder siden, men det er aldrig for sent«, sagde hun Ritzau. På spørgsmålet om, hvilken effekt mødet vil have på konflikten om Muhammed-tegningerne, sagde hun: »Det vil hjælpe. Men jeg er ikke sikker på, det er nok til at løse konflikten. Og vi behøver lidt tid. Det tog jeres regering fire måneder at mødes med os, så giv os lidt tid«, sagde hun. Optimistisk Palmer Cain Den amerikanske ambassadør James Palmer Cain var positiv i forhold til, hvor lang tid det kan tage at løse konflikten om Muhammed-tegningerne. »Når jeg tænker på vores erfaring i USA, så er det 150 år siden, at kampen om at anerkende minoriteters og religiøse mindretals rettigheder og at forstå andre kulturer begyndte. Jeg er sikker på, at det i den sammenligning vil ske hurtigt«, sagde han til Ritzau. Der var 76 lande repræsenteret ved mødet, og i alt var der mere end 60 ambassadører til stede. Heraf var fire - fra Kuwait, Malaysia, Libanon og Zambia - rejst til København fra Sverige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kan det passe, at nogle milliardærer er gode mennesker?
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
40 år




























