Chauffører: Vi kører ikke, før busserne er sikre

En lang række buslinjer i Køge og København var fra morgenstunden ramt af fagligt møde blandt chaufførerne. - Arkivfoto: Thomas Borberg
En lang række buslinjer i Køge og København var fra morgenstunden ramt af fagligt møde blandt chaufførerne. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Sneen var ikke det eneste problem for hovedstadens morgenrejsende i den kollektive trafik. En lang række buslinjer i Køge og København var fra morgenstunden ramt af fagligt møde blandt chaufførerne. Årsagen er ifølge chaufførerne mangelfuld vedligeholdelse af materiellet: »Vi holder stille, fordi busserne ikke er driftsikre. De kan ikke bremse, og de kan ikke varme. Selve vedligeholdelsen af busserne er under al kritik«, siger buschauffør Ole Jensen, talsmand for de strejkende chauffører i Connex Køge, til Ritzau. Chauffører er gået hjem De faglige møder betød, at Connex i Køge måtte indstille 16 buslinjer. Og der er ikke udsigt til, at busdriften genoptages foreløbigt. Hos Connex oplyser man nemlig, at chaufførerne efter mødet valgte at gå hjem. Hos Arriva Ryvang i København har arbejdsnedlæggelsen fået betydning for 12 buslinjer. Vil køre, hvis fejlene udbedres Talsmand for Connex-chaufførerne, Ole Jensen, forklarer, at den ringe vedligeholdelse har været et tema siden oktober, men at chaufførerne trods flere opfordringer ikke har kunnet få ledelsen til at gøre noget ved problemerne. »Vi har været fleksible, og vi har troet på, at ledelsen ville gøre noget. Men nu er det simpelthen blevet for meget«, siger Ole Jensen til Ritzau. Han lover dog, at arbejdet genoptages, hvis de sikkerhedsmæssige problemer på selskabets busser er ordnet til i morgen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her