Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ny mistanke: otte-årig pige blev også misbrugt i Tønder-sag

Lyt til artiklen

Den uhyggelige sag om vedvarende misbrug af en dengang 10-årig pige på Tønder-egnen udvides nu yderligere. Tønder Politi har i samarbejde med Rigspolitiets rejsehold i dag anholdt en 74-årig mand. Han er sigtet for anden kønslig omgang end samleje med en pige, der på det tidspunkt var otte år gammel. Mistanke om, at det er søsteren Ifølge Jyske Vestkysten er der tale om den 10-årige piges lillesøster. Det vil politiet hverken af- eller bekræfte: »Jeg kan ikke gå ind og sige, om det er pågældendes lillesøster eller ej. Det er en otte-årig pige, så må I drage jeres konklusioner ud fa det«, siger Hans Hessellund, der er kriminalinspektør i Tønder. Anholdelsen er dog foretaget på baggrund af den videre efterforskning i Tønder-sagen, oplyser Hans Hessellund. Ligesom de tidligere involverede mænd i Tønder-sagen stammer den anholdte fra Syd- og Sønderjylland. Han blev ved et lukket grundlovsforhør i dag dømt varetægtsfængslet frem til 10. februar. En kendelse, som han har kæret til Landsretten. Efterforskningen er ikke slut I sagen om den dengang 10-årige pige blev hun seksuelt misbrugt af flere forskellige mænd. Der er dog ikke tegn på, at også den otte-årige pige er blevet misbrugt af flere mænd, oplyser Hans Hessellund. Han siger desuden, at efterforskningen i Tønder-sagen endnu ikke er afsluttet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her