Minister vil se på forslag om fri indvandring

»Et interessant forslag«, siger integrationsordfører Rikke Hvilshøj (V). - Arkivfoto: Thomas Wilmann
»Et interessant forslag«, siger integrationsordfører Rikke Hvilshøj (V). - Arkivfoto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er parat til at se på et forslag fra integrationsordfører Irene Simonsen (V) om at indføre friere indvandring for kvalificerede udlændinge, som der er brug for på det danske arbejdsmarked. »Den debat om en green card-ordning er interessant. Men det kræver, at vi putter det ind i nogle rammer, hvor det handler om kvalificeret arbejdskraft, som vi står og mangler i Danmark«, siger Rikke Hvilshøj til Ritzau. Et halvt års prøvetid Irene Simonsen (V) og folketingsmedlem Søren Pind (V) foreslår i dag i Nordjyske Stiftstidende, at udlændinge med kvalifikationer, som Danmark har brug for, skal have mulighed for at slå sig ned i Danmark uden på forhånd at have et arbejde, sådan som det kræves i dag. Hvis de efter seks måneder har fået fodfæste på arbejdsmarkedet på samme løn og ansættelsesvilkår som danske lønmodtagere, kan de få forlænget deres arbejdstilladelse - udlændingene får altså et halvt år til at vise deres værd i en dansk sammenhæng. Løfte i regeringsgrundlaget Velfærdskommissionen har påpeget problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Og en forbedring af den nuværende jobkortordning er en del af regeringsgrundlaget. »Vi har allerede en jobkortordning, så læger, ingeniører, sygeplejersker og andre højtuddannede, der har et job på hånden i Danmark kan få arbejds og opholdstilladelse«, siger Rikke Hvilshøj, der er parat til at hjælpe brancher med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Modstand fra DF Forslaget mødes med anerkendende nik fra de Konservative og fra Socialdemokraterne, mens Dansk Folkeparti ikke bryder sig om idéen, men frygter, at udlændingene vil benytte lejligheden til at suge sig fast til den danske sociallovgivning. Venstrefolkene kan dog desuden regne med, at i hvert fald arbejdsgiversiden på arbejdsmarkedet vil se positivt på forslaget. Dansk Industri har tidligere udtalt sig positivt om særordninger for udlændinge med efterspurgte kvalifikationer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her