Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Højesteret mildner dom for rockerdrab

Eksrockeren Mickey Larsen døde på stedet, da bomben gik af på parkeringspladsen ved Glostrup Sygehus. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Eksrockeren Mickey Larsen døde på stedet, da bomben gik af på parkeringspladsen ved Glostrup Sygehus. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen

To medlemmer af rockergruppen Bandidos har i Højesteret fået mildnet straffen for bombeangreb mod eksrockeren Mickey Larsen. I landsretten blev de to rockere straffet med fængsel på livstid i sommeren sidste år. »Medførte ikke skade på andre« De blev dømt for at have udløst den bombe, der i september 2003 dræbte eksrockeren Mickey Larsen og rev hans bil midtover på parkeringspladsen ved børneafdelingen på Glostrup Sygehus. »Bombesprængningen rettede sig kun mod en person og medførte ikke skade på andre, og Højesteret fandt uanset bombesprængningens farlighed ikke grundlag for at give fængsel på livstid«, skriver højesteretsdommerne. Dissens Derfor nedsatte landets øverste domstol straffen til 16 års fængsel for det voldsomme drab. Der var ikke tale om en enstemmig dom. En enkelt af dommerne stemte for, at de to fortsat skulle sidde inde på livstid. Mickey Larsen var i 2001 blevet smidt ud af Bandidos i unåde. På drabstidspunktet var han under udslusning fra en dom for blandt andet vold og cigarettyverier og boede på en fængselspension i Avedøre. Han havde netop været til behandling på hospitalet, da eksplosionen ramte hans bil. Få formildninger Sidst Højesteret underkendte en livstidsdom var i 2004, da en 21-årig drabsmand fik nedsat sin straf til fængsel i 16 år for at have dræbt sin tidligere dagplejemor i Frederikshavn. Samme år blæste der også mildere vinde over en 44-årig kvinde fra Nordjylland, der oprindeligt var blevet dømt til livsvarigt fængsel for sammen med sin daværende elsker at have dræbt sin mand i 1992 i Biersted og for at have skudt og dræbt sin svigersøn i Aalborg i 2002.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her