Lidt flere mennesker end sidste år fik alvorlige øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Landet over er der ni personer, der har pådraget sig alvorlige skader. I år har de såkaldte 'batterier' været den store synder, siger overlæge John Thygesen fra Rigshospitalets øjenklinik. Overlægen karakteriserer antallet som værende i den lave ende. Svarer til gennemsnittet Selv om det er lidt højere end sidste år, finder han ikke antallet alarmerende. Det svarer nogenlunde til gennemsnittet for de sidste fire år, siger han. For et år siden var der blot seks alvorlige øjenskader nytårsaften. Blandt årets alvorlige øjenskader er en 42-årig kvinde fra Næstved, der kun var tilskuer. Hun blev ramt i øjet, så det flækkede, da naboens batteri væltede. Hun er nu under operation. Alvorlige skader I Århus-området var der to alvorlige tilfælde, der medførte alvorlige øjenskader. Det ene tilfælde gik ud over en 51-årig mand og også her var et fyrværkeribatteri involveret. Batteriet eksploderede simpelthen i samme øjeblik lunten blev antændt. Det kostede manden det ene øje. I Odense-området, der også tæller den sydlige del af Jylland, var der i alt fem tilfælde med alvorlige øjenskader. På Sjælland var der i alt to tilfælde. Ifølge John Thygesen har Nordjylland denne gang været forskånet for alvorlige øjenskader. Flere ambulante tilfælde Ud over de i alt ni alvorlige tilfælde, der alle har ført til indlæggelse, medførte nytårsaften et endnu ukendt antal ambulante tilfælde, altså mindre alvorlige skader, hvor de tilskadekomne kunne tage hjem igen efter at være blevet tilset af en læge. John Thygesen har ingen meldinger om alvorlige skader, der skyldes ulovligt fyrværkeri. Overlægen mener ikke, at man kan forvente, at antallet af alvorlige øjenskader kan komme meget længere ned end det nuværende niveau. »Da vi begyndte at opgøre øjenskader for 30 år siden var der typisk 30-40 alvorlige øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Antallet er så langt nede nu, at det nok ikke kommer meget længere ned. Så skal man helt forbyde fyrværkeri. Og det tror jeg ikke er nogen god idé, for så vil folk bare importere ulovligt fyrværkeri, og så har vi slet ingen kontrol med det«, siger John Thygesen. Mere fokus på farlige 'batterier' I 1990'erne var der 15-20 alvorlige øjenskader årligt, mens årtusindskiftet bragte cirka 30 alvorlige øjenskader med sig, fortæller John Thygesen. Han ved ikke, hvad det generelt lavere niveau skyldes, men han tror, at de målrettede oplysningskampagner om blandt andet at bruge sikkerhedsbriller har haft en effekt. »Man kunne overveje at rette de kampagner til næste år, så der kommer mere fokus på batterierne, der denne gang har stået for de fleste skader. Tidligere har det i høj grad været raketter, der har medført øjenskader«, siger John Thygesen. De populære fyrværkeribatterier koster typisk 500-700 kroner stykket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.

Debatindlæg af Matilde Dueholm



























