Hver femte implantat efter brystkræft skal laves om

- Foto: Claus Lunde
- Foto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

Hver femte kvinde, der får rekonstrueret brysterne med implantater efter en brystkræftoperation, bliver opereret igen. Enten for at forbedre det kosmetiske resultat, eller fordi der er stødt komplikationer til. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse, som formentlig er den første af sin art på verdensplan. »Vi ser jo helst, at der ikke er komplikationer eller behov for reoperationer, men vi ved, at der er risiko for dem og er ikke overraskede over deres antal«, siger konsulent i Kræftens Bekæmpelse, læge, ph.d. Trine Foged Henriksen, plastikkirurgisk afdeling på amtssygehuset i Roskilde. Skader på huden »Brystrekonstruktion er vanskeligere end kosmetiske brystimplantationer på grund af den forudgående kræftbehandling. Hos nogle kvinder vil man helt afstå fra rekonstruktion med implantat på grund af stråleskade af huden. I tilfælde, hvor der er beskedne skader af huden, accepterer man at operere vel vidende, at det er forbundet med større risici«, siger Trine Foged Henriksen. 574 kræftopererede danske kvinder indgår i den nye danske undersøgelse, der er ledet af Trine Foged Henriksen og netop offentliggjort i tidsskriftet Archives of Surgery. 31 procent af kvinderne fik mindst én bivirkning eller komplikation efter at have fået brystimplantat, og hver femte - 21 procent - fik korrektion eller reoperation. »De 31 procent dækker alt fra de kosmetisk generende detaljer til større komplikationerMan bliver også nødt til at forberede sig på, at det at få rekonstrueret sit bryst er en længere proces«, siger Trine Foged Henriksen. Brystkræft hos 4.000 danske kvinder Den hyppigste komplikation er sammentrækning af arvæv omkring protesen. Men en del kvinder må også reopereres, fordi de to bryster ikke er lige store, eller fordi implantaterne roterer eller forskydes lidt og skal flyttes. Kun i 5 tilfælde ud af 574 bristede implantatet. Hvert år får ca. 4.000 danske kvinder konstateret brystkræft. Nogle får brystbevarende kirurgi, og andre får fjernet et eller begge bryster. Disse kvinder kan vælge at leve med et manglende bryst, at gå med ekstern protese i en brystholder - eller at få indsat implantater og derved få rekonstrueret det fjernede bryst. »Mange kvinder er faktisk stadig bange for at få indsat implantater, blandt andet fordi der tidligere har været diskussion om, hvorvidt silikone kunne medføre sygdomme. Det har vi afkræftet. Men for rigtigt mange kvinder er det meget væsentligt at få mulighed for at få rekonstrueret det eller de bryster, de har mistet. Det spiller en enormt stor rolle for deres egen opfattelse af kvindelighed og selvværd, og det øger deres livskvalitet«, siger Trine Foged Henriksen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her