Internt oprør mod Venstres skolepolitik

Trods tabet af 102 borgmesterposter, var der hverken ballade om kommunalvalget eller strukturreform på Venstres landsmøde. Til gengæld gik partiets græsrødder til hårdt angreb på undervisningsminister Bertel Haarder (V) og partiets skolepolitik. De er utilfredse med planerne om at målrette 10. klasse til de svageste elever, med et forslag om at sløjfe friskolernes befordringstilskud og med den generelle fokus på hård indlæring i skolen. »Mange menige venstrefolk er stærkt bekymrede over signalværdien af øget faglighed. Hvor bliver de grundlæggende venstreværdier om frihed og valgfrihed af? Vi kan ikke klare os med fagnørder i Danmark. Er du klar over, hvor galt det står fat med støtten fra menige venstrefolk til det, du laver?«, spurgte Henrik Andersen. Friskoler klarer sig godt Bertel Haarder svarede for sig: »Hvad er der nu galt med, at vi sørger for, at eleverne lærer, hvad de skal. I dag går alt for mange ud af skolen uden at kunne læse godt nok til at kunne tage en uddannelse«. Og han mindede om, at friskolerne generelt har overskud og klarer sig godt. »Der er ikke én friskole, der lukker. Og hvis der er, må du kalde mig Mads, resten af livet«, tilbød Bertel Haarder. Så forsøgte han sammen med næstformand Louise Gade at lukke debatten. »Det er dejligt, at der er så mange skolefolk på Venstres landsmøde. Og jeg ved godt, at I har fået at vide, at I skulle rejse det. Det har fire af jer nu gjort. Skulle vi så ikke sige, at det har I så gjort«, sagde Bertel Haarder. Civilt oprør Men fodfolket ville ikke lystre. Helt usædvanligt for det ellers så disciplinerede parti gjorde flere medlemmer civilt oprør. »Nej, mit spørgsmål er også til Bertel«, insisterede Britta Kofoed fra Bornholm. »Jeg tror, du kommer til at hedde Mads. Du vil gå over i historien som den, der gav friskolerne dødsstødet. Du skulle hellere gøre en forskel som liberal undervisningsminister«, fortsatte hun. Flere partimedlemmer advarede mod at lave 10. klasse om til en ungdomsklasse målrettet de svageste elever. De frygter, at det vil trække tæppet væk under efterskolerne, hvis 10. klasse ikke kan udbydes til et bredt udsnit af elever. »Som liberale mennesker går vi ind for, at det ikke er et enten eller. Hvorfor ikke bevare 10. klasse på efterskolerne? Hvad blev der af det frie valg«, blev der spurgt. Bertel Haarder, der i mellemtiden havde smidt jakken, svarede: »Hvem har dog fortalt jer, at man ikke længere kan komme på efterskole? Ingen kunne drømme om, at den ny ungdomsklasse ikke kan tilbydes af efterskoler på lige fod med alle andre«. Mislykket valg Anderledes roligt - for ikke at sige dræbende kedeligt - slæbte debatten om det lettere mislykkede kommunalvalg sig af sted. Ganske vist står Venstre tilbage med blot 36 borgmestre - mod 138 i dag. Alligevel forsøgte indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at omskrive nederlaget til en halv sejr: »Der er kun 22 kommuner, der har rent rødt flertal, og med 27,5 procent af stemmerne ligger vi tæt på det historisk flotte valg i 2001«. Derefter skyndte indenrigsministeren sig at kaste blikket fremad og gjorde det helt klart, hvad de liberale i kommuner og regioner skal bruge de større enheder til. Nemlig mere privat service. »Nu skal vi have et opgør med den berøringsangst, der er mellem den offentlige og private sektor. Nu skal vi have mere udbud«, sagde Løkke. Og blev helt konkret, da han skulle beskrive, hvorfor kommunalreformen skal øge omfanget af udbud og udlicitering: »Hvor en mindre kommune tidligere havde et enkelt plejehjem, er det ikke noget at sige til, at man ikke ville eksperimentere og sende det i udbud. Men nu har en kommune 5-10-15 plejehjem, og mon så ikke et enkelt af dem kunne drives privat«. Private løsninger Han fremhævede også mulighederne for flere private løsninger under overskriften »øget valgfrihed«, og samtidig belærte han politikerne om, at de fremover skal overlade flere konkrete beslutninger til medarbejderne. Det fik byrådsmedlem Anders Buhl-Christensen, Randers, til at sende følgende kvittering: »Fint nok, at vi skal uddelegere til vores folk, men så skal regeringen også lægge beslutninger ud til kommunerne og acceptere, at vi løser tingene forskelligt«.