Dansk forsvarsforbehold fredet i årevis

Danske soldater på øvelse ved Sjælsmark Kaserne. - Arkivfoto: Jens Dresling
Danske soldater på øvelse ved Sjælsmark Kaserne. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

På trods af stigende problemer for dansk deltagelse i fredsoperationer og terrorbekæmpelse, vil regeringen efter alt at dømme vente flere år, før det kan komme på tale at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU. I sidste uge foreslog de radikale, at Folketinget skal bede regeringen om at udskrive folkeafstemning om forbeholdet allerede næste efterår, fordi det holder Danmark ude af vigtige internationale operationer. Men det er forhastet, fastslog både forsvars- og udenrigsministeren, da de mandag var til EU-ministermøde: »Det er rigtigt, at forsvarsforbeholdet skaber stadig flere problemer. Men nu har EU jo vedtaget en tænkepause, og så synes jeg ikke, vi kan bringe noget ud til folkeafstemning i befolkningen«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K). Nej til traktat Den såkaldte 'tænkepause' blev sat i gang af EU-landenes stats- og regeringsledere i juni, efter at befolkningerne i Frankrig og Holland havde stemt nej til unionens forfatningstraktat. Først til næste sommer vil lederne på et nyt topmøde tage stilling til forfatningens videre skæbne - men de færreste forventer, at regeringerne i Frankrig og Holland kan acceptere nye beslutninger før på den anden side af det franske præsidentvalg midt i 2007. Dermed lader regeringen Danmarks deltagelse i fredsoperationer afhænge af en uvis proces, der kan trække ud i årevis. Det sker på trods af, at der er stort flertal i Folketinget for at afskaffe forbeholdet. »Det er noget pjat. Regeringen ved jo lige så godt som jeg, at der ikke kommer noget ud af den tænkepause«, siger den radikale EU-ordfører, Lone Dybkjær. Uheldige konsekvenser Regeringen advarer ellers selv om forsvarsforbeholdets uheldige konsekvenser, fordi Danmark gerne vil deltage i internationale politimissioner, men må stå af, så snart soldater bliver involveret. »EU løser i stigende grad opgaver, der både er civile og militære, og derfor opstår der en vanskelig gråzone for Danmark«, siger forsvarsminister Søren Gade (V), der mandag endnu en gang måtte forlade lokalet, mens hans kolleger indgik en vigtig aftale om at give adgang til hinandens våbenmarkeder gennem EU's forsvarsagentur. De andre EU-lande vedtog samtidig at forlænge unionens fredsstyrke i Bosnien, som Danmark går stærkt ind for, men som vi ikke kan deltage i. Hat og briller Til gengæld sender vi tre politifolk til en ny træningsmission for det palæstinensiske selvstyre i Rafah, på grænsen mellem Gaza og Egypten. Men hvis EU's situationscenter i Bruxelles skulle finde på at bede Forsvarets Efterretningstjeneste om oplysninger, der kunne være til nytte for operationen i Rafah, så skal de ikke forvente noget svar. »Det er et dilemma, fordi EU's situationscenter jo både dirigerer militære og civile opgaver. Og det ville jo være ren hat og briller at bede dem dele det op«, siger forsvarsminister Søren Gade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her