Uanset valgets udfald vil bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) ikke kunne beholde sin post. Til nytår træder nemlig en omlægning af de københavnske forvaltninger i kraft, og det betyder, at Pinds gamle job bliver erstattet af posten som teknik- og miljøborgmester. Ny socialborgmesterpost Uddannelses- og ungeborgmestertitlen ændres til børne- og ungeborgmester med dagpasningstilbud under sig. Familie- og arbejdsmarkedsborgmestertitlen ændres til beskæftigelses- og integrationsborgmester. Desuden oprettes en post som socialborgmester og en som sundhedsborgmester. Borgmesterposten for kultur og fritid samt naturligvis overborgmesterposten bevares.
Københavns politikere skal slås om nye poster
Lyt til artiklen