Flyvelederne i den norske lufthavn Sola i Stavanger tog ingen chancer, da man fik en fejlmelding fra et mindre dansk militærtransportfly. De lokale hospitaler blev varskoet, og samtidig blev der sendt brandbiler af sted til landingsbanen for at modtage flyet. »Vi fik en melding om, at der røg i cockpittet og at piloten ønskede at lande«, fortæller lufthavnschef Leif Lorentzen. Han oplyser, at man tog situationen så alvorligt, at brandfolkene blev sat i alarmberedskab. »Vi rykkede ud og stod klar, men det var relativt udramatisk«, siger lufthavnsbetjent Per Helge Skadberg ved brandstationen på Sola-lufthavne i Stavanger til Nettavisen. Problemer med radiosystem Det danske transportfly, der var på vej til Grønland via Island landede dog uden problemer. Hos Flyvertaktisk Kommando i Karup har man svært ved at genkende hændelsesforløbet, som beskrevet af de norske luftfartsmyndigheder. »Vi har ikke fået meldinger om, at der skulle have været røg i cockpittet«, siger kommunikationsmedarbejder Allan Christensen. Han oplyser at flyet fik problemer med det interne kommunikationssystem og derfor valgte at gå ned i Stavanger. Der var otte personer i flyet, der var på vej på opgave i Grønland, men nu er flyet blevet kaldt hjem, så kommunikationssystemet kan blive repareret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























