S raser over boligaftale: Hvorfor skal lejerne betale ekstra skat

Lyt til artiklen

Lejernes penge stjæles, og det er uacceptabelt. Det er meldingen fra Socialdemokraternes boligordfører, Rasmus Prehn, efter regeringen blev enige med De Radikale og Dansk Folkeparti om en boligaftale. Socialdemokraterne selv forlod i tirsdags forhandlingerne. En samfundsopgave »Man tager over en milliard kroner om året til at putte i statskassen, og det er helt urimeligt«, siger Rasmus Prehn om den medfinansiering af nyt byggeri, som Landsbyggefonden forpligtes til. »Vi har intet imod nybyggeri. Vi synes bare ikke, det er lejerne i den almene sektor, der skal pålægges en særlig skat for at lave dem. Før 2002 var det en samfundsopgave, som alle skatteydere var med til at betale. Det synes vi også, det skal være i fremtiden«, siger han til Ritzau. Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har fremført, at den andel af det nye byggeri, som Landsbyggefonden skal finansiere i 2006, er mindre, end den har været i de foregående år, hvor Socialdemokraterne har været med i aftalen. Men den kritik afviser Rasmus Prehn: »Vi har fået øjnene op for, at det er helt urimeligt at tage så mange af lejernes penge«. Opbakning til kritik Boligselskabernes Landsforening bakker op om kritikken. »Det skal ikke skjules, at vi er utilfredse med, at man stadig vil snuppe godt to mia. kr. af beboernes penge til aflastning af statskassen, mens folk, der ejer deres egen bolig, går fri og i stedet kan nyde deres voksende friværdier. Det er uretfærdigt og skaber større social ulighed«, siger Boligselskabernes Landsforening (BL) formand Henning Kirk Christensen til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her