Mere overvågning, flere beføjelser til politiet og et center for terroranalyse under PET. Det er en del af det forslag, som et embedsmandsudvalg under regeringen er kommet med i forbindelse med den nye terrorpakke. Forslaget kritiseres af terrorforsker fra Syddansk Universitet Lars Erslev Andersen, som tidligere har lavet analyser for PET (men dog aldrig fungeret som rådgiver, som Politiken skrev i en overskrift 4. november). Han mener, at forslaget vil indføre »særdeles vidtgående stramninger, uden egentlig at vide hvad der skal til«. Uafhængig forskning For at bekæmpe terror må man vide, hvordan og hvorfor terroren opstår, og derfor skal myndighedernes arbejde suppleres af uafhængig forskning fra universiteterne, mener Erslev Andersen. »Vi har brug for at vide mere om miljøerne. For eksempel bør vi vide mere om de politiske, psykologiske og sociale problemstillinger, som findes i de radikale muslimske miljøer. Vi ved jo ikke ret meget om, hvordan terrorisme bliver til. Vi ved ikke, hvilke processer der medfører terror, og derfor bruger vi nogle standardsvar, for eksempel at det drejer sig om islam, kultur, Danmarks udenrigspolitik og debatten om indvandrere. Det er alt sammen plausible svar, men vi ved ikke, hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Derfor er det nødvendigt med noget sociologisk forskning i de her miljøer. PET skal stadig lave sit arbejde, men det er vigtigt, at vi supplerer med forskning«. Fokus på NørrebroHvilke grupper skal vi vide mere om for at kunne forebygge terror effektivt? »Det ville måske være godt at vide mere om, hvad der foregår på Nørrebro. Hvad foregår der mellem de politiske og de ikkepolitiske muslimer i bydelen. Vi ved, at der er Hizb-ut-Tahrir, foreningen Muslimer i Dialog og en tredje gruppe af salafister, en radikaliseret gruppe af muslimer. Men hvor store er de grupper? Hvordan udvikler de sig, hvad vil de, hvor store er de, og hvordan forholder den store del af ikkepolitiserede muslimer sig til disse grupper? Der er nogle grundlæggende ting, som blafrer i vinden«. Hvorfor er det forskere, der skal undersøge miljøerne? »Hverken du eller jeg eller PET ved noget om det her. Der mangler historisk, politisk og sociologisk forskning, og jeg mener, at universiteterne kan bidrage til denne meget grundlæggende viden. Det er fint, at PET undersøger miljøerne på Nørrebro. Men samtidig med at man laver en styrkelse af PET's analytiske kompetencer, skal man lave uafhængig forskning, der arbejder med de samme emner og en anden vinkel på de samme problemstillinger«. Hvorfor er viden om de muslimske grupper så vigtigt i kampen mod terror? »Hvis vi vil lave en målrettet indsats, så handler det om at finde ud af, hvordan religiøs ekstremisme udvikler sig. Det er vigtigt, at vi kigger de rigtige steder hen, og hvis vi ikke kan forstå de ting, der sker, kan vi ikke lægge en strategi. Nogle af forslagene i embedsmandsrapporten er meget vidtgående, og det tror jeg, mange er utrygge ved. Hvis vi vidste, at tiltagene var nødvendige for at forhindre terror i Danmark, så ville folk sikkert sige, at det var fint nok. Problemet er, at der er en masse mennesker og eksperter, som tvivler på, at det er det her, vi skal gøre«. Større videnKan man komme til bunds i årsagen til terror? »Vi kan nok aldrig få de 100 procent rigtige svar, men vi kan få en større viden, som kan bidrage til at få nogle andre vinkler. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad der er det rigtige, før vi sætter ind«. Embedsmandsudvalget under regeringen kom i denne uge med sine i alt 49 forslag til en ny terrorpakke. 16. november vil regeringen være klar med de punkter, som den ønsker at stå bag.