Nedfalden køreledning skaber tog-kaos i hele landet

Togene kører atter over og under Storebælt. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Togene kører atter over og under Storebælt. - Arkivfoto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Togene kører atter mellem Fyn og Sjælland. Men det kører langt fra glat. Først ved 14-tiden vil togtrafikken mellem Fyn og Jylland være normaliseret, oplyser DSB i en pressemeddelelse. Forsinket 99 minutter Morgenens uheld med en knækket køreledning ved Korsør Station har medført massive forsinkelser i InterCity-trafikken. Flere afgange har været forsinket op til 99 minutter, og problemet har i løbet af morgenen påvirket togtrafikken i det meste af landet. Passagerer mellem København og henholdsvis Esbjerg, Aalborg eller Sønderborg skal således forvente op til tre kvarters ekstra rejsetid. Togene kører igen Tidligere på dagen var togdriften mellem Korsør og Nyborg helt indstillet og afløst af busser, men nu er det atter muligt at køre tog over og under bæltet. Mens arbejdet med reparation af køreledningen foregår, er der dog kun plads til et begrænset antal tog igennem Storebæltstunnelen. DSB har derfor aflyst al pladsreservation i togtrafikken over Storebælt, og antallet af siddepladser vil være begrænset. Skidt tidspunkt Ulykken kommer på et rigtigt uheldigt tidspunkt for DSB og Banedanmark. Det dårligt vedligeholdte skinnesystem har indtil for nyligt betydet, at togdriften på flere strækninger mellem København og Århus har været sat ned fra 180 til 120 km/t. For nyligt tillod Trafikstyrelsen dog en hastighed på 160 km/t, men passagerer skal forvente gennemsnitligt ti minutters forsinkelse på togene gennem hele november.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her