De to TV 2-journalister, som afslørede Henriette Kjærs (K) dårlige økonomi, nægter at have fået historien af statsministeren, Venstre eller Politiets Efterretningstjeneste. Det fortæller journalisterne Mads Lund og Bo Hjuler til fagbladet Journalisten, efter at Henriette Kjær i sin bog 'Henriette Kjær - indtil nu' hævder, at de to journalister fik historien plantet. Var til børnefødselsdag Men i stedet for et hemmeligt komplot mod Henriette Kjær og hendes mand Erik Skov Pedersen udført af magtfulde kredse i Statsministeriet fik Bo Hjuler historien til en børnefødselsdag. »Her fik jeg kontakt med en person, der var meget forarget over, at en ministermand - Erik Skov Pedersen - ikke kunne betale sine regninger, og som trak den ene kreditor efter den anden efter sig. Personen ved fødselsdagen havde selv mange penge til gode«, fortæller Bo Hjuler til Journalisten. Senere kom kollegaen Mads Lund med på sagen. »Først så jeg det ikke som en oplagt TV 2-historie, fordi det kun handlede om ministerens mand. Men da vi tog tingbogsoplysninger på familien og kunne se, at der var dubiøse og ekstremt dyre lån for næsten otte millioner kroner, tændte jeg af. Deres hjem og sommerhus var belånt til op over skorstenen, og så handlede det lige pludselig om en hel ministerfamilie, der var i dyb økonomisk krise«, siger Mads Lund til Journalisten. Dømt som dårlige betalere Det tog ikke de to journalister lang tid, før de fandt frem til en gardinmand, som havde fået ægteparret dømt som dårlige betalere i Gentofte Ret, og derfor har de to ikke meget tilovers for den forhenværende forbrugerministers beskyldninger. »Vi er journalister, der selv har opsporet den historie. Kilderne er folk, som føler sig snydt af Henriette Kjær og hendes mand«, lyder det fra TV 2-journalisterne. Kjær uden dokumentation Kjær siger til Journalisten: »Jeg forventer ikke, at journalisterne vil give mig ret, men det er min subjektive historie, hvor jeg lægger to og to sammen«. Men selv om hun umiddelbart ikke har nogen dokumentation for sit angreb på de to journalister, fastholder hun sin påstand. »Jeg skriver kun, at de ikke har siddet i flere dage i Gentofte Ret, og at de godt vidste, hvad de ledte efter. Det kan godt være, at det hele forholder sig anderledes, men jeg skriver, hvad jeg har tænkt ud fra mit kendskab til det politiske spil på Christiansborg«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
En fødselsdagsfest satte gang i smittekæden: Sådan spredte hantavirus sig i 2018 med mange døde til følge
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
70 år
»Jeg gider ikke høre voksne mænd flæbe over, at de fylder 70 og endegyldigt har mistet deres ungdom«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























