Den svenske fodboldfanklub fra Malmø, MFF-Support ved ikke, hvad betjentene hedder. Derfor har de kaldt dem 'Skovmandsskjorte-betjenten', 'Blondien', 'Den Skallede', og 'Helly Hansen-betjenten'. Fanklubben mener nemlig, at det var de civilklædte betjente, der var skyld i at der udbrød voldsomme slagsmål på tilskuerrækkerne, da Malmö FF mødte FC København i Royal Leauge turneringen i foråret. Videooptagelser af vold Som dokumentation fremlægger de svenske fans en stribe videooptagelser fra Parkens overvågningskameraer, som angiveligt viser, at betjente gik langt over stregen. 14 af de svenske fodboldfans har meldt betjentene til Statsadvokaten, der nu skal behandle sagen. På billederne kan man blandt andet se en gruppe danske civilbetjente slå med deres knipler på mindst én person, der ligger på jorden. Fanklubbens danske advokat, Åge Kramp, forklarer, hvorfor fanklubben har valgt at træde offentligt frem med sin - efter advokatens mening - veldokumenterede klage over politiet. »Efter episoden i Parken sagde politiet, at man havde været nødt til at gribe ind, fordi der var internt slagsmål på tilskuerrækkerne. Men gennemgangen af overvågningsbillederne, private fotos og optagelser med videotelefoner viser tydeligt, at det slet ikke passer«, siger Åge Kramp til Ritzau. Og det er netop her, at forskellen på denne og tidligere tiders klager over dansk politi ligger: Det hele er optaget på video. Afviste klage i 2002 Statsadvokaten afviste i 2002 en lignende sag i forbindelse med kampen mellem FC København og den Stockholmske klub Djurgården. Dengang konkluderede man, at det »er en næsten umulig opgave, når det drejer sig om større politiaktioner, efterfølgende at identificere eventuelle betjente, som måtte have optrådt kritisabelt i forbindelse med sådan en aktion, hvis der ikke foreligger helt konkrete og præcise oplysninger vedrørende de enkelte situationer, der klages over«. Det omfattende efterforskningsmateriale vil nu blive overdraget til Statsadvokaten for København, der skal stå for behandlingen sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























