Hjemløse får soveposer fra Roskilde Festival

Campingområdet på Roskilde Festivalen leverer både store branderter, kammeratligt samvær og soveposer. Hele 1.642 soveposer blev i år efterladt til brug for Københavns hjemløse. - Arkivfoto: Jan Grarup
Campingområdet på Roskilde Festivalen leverer både store branderter, kammeratligt samvær og soveposer. Hele 1.642 soveposer blev i år efterladt til brug for Københavns hjemløse. - Arkivfoto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

De besøgende på Roskilde Festival får ikke altid alt deres campingudstyr med sig, når festivalen slutter. Blandt andet er der tradition for en bunke efterladte soveposer, når det trætte rockpublikum skal pakke til hjemturen. I år blev alle rekorder slået: Hele 1.642 soveposer og 510 liggeunderlag lå tilbage, da oprydningen efter årets store danske rockbrag var færdig. Samlede soveposer i container på pladsen Siden 2003 er de efterladte campingdele blevet doneret til velgørende formål. Og de mange soveposer er nu på vej rundt til Københavns hjemløse. »I år var festivalens ledere meget venlige og bad på de store tv-skærme folk om at rulle deres soveposer sammen og kaste dem i opstillede containere, hvis de ikke ville have dem med hjem«, siger Kim Clemen, som er talsmand for sovepose-initiativet i 'Kofoeds Kælder'. Det anslås, at der er omkring 1.500 hjemløse i Danmark. Toiletter til jordskælvsofre Det er blevet en tradition for Roskilde Festival at donere til velgørende formål. Efter festivalen i 1999 sendte festivalens arrangører 110 nye transportable toiletter, tonsvis af toiletpapir og lastbiler fyldt med rengøringsudstyr til områder i Tyrkiet, der netop var blevet ramt af et kraftigt jordskælv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her