Schweizisk fodboldfan skal i fængsel

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En 21-årig mand fra Schweiz er blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel for hærværk. Det var mandens graffiti på et S-tog, der førte til et masseslagsmål mellem schweiziske fodboldfans og politiet op til sidste uges UEFA Cup-kamp mellem Brøndby og FC Zürich på Brøndby Stadion. Tre andre schweizere sidder fængslet for vold mod politiet. De nægter sig skyldige og sagde i grundlovsforhøret, at de blot var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Over 100 fodboldfans blev anholdt torsdag den 15. september. De schweiziske tilskuere har truet med at anlægge sag mod politiet for unødvendig og overdreven vold op til fodboldkampen. Fodboldklubben FC Zürich er også kommet med en støtteerklæring til hovedparten af de anholdte fodboldtilhængere, skriver Ekstra Bladet fredag. Den nu dømte havde skrevet navnet på fodboldklubben med en sprittusch på indersiden af togets vindue.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her