Dansk Røde Kors søger 10 familier, der er villige til at undvære vand fra vandhanerne fra på mandag og fem dage frem. Drikkevand og vand til rengøring og bad skal de hente i en vandtank, og de skal huske at koge vandet. Det sker som optakt til Dansk Røde Kors' landsindsamling 2. oktober. Nødhjælpsorganisationen forsøger på denne måde at vise, hvorfor den samler ind. Penge går til Niger En del af pengene går til hjælpearbejdet i det tørkeramte Niger. »Vand er en utrolig vigtig del af alt Røde Kors' arbejde. Og adgangen til drikkevand er noget af det første, vi skal sørge for. 1,2 milliarder mennesker i verden har ikke adgang til rent vand. Og det kan være svært at sætte sig ind i, før man selv har prøvet det«, siger generalsekretær i Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen.
10 danske familier skal undvære rindende vand
Lyt til artiklen