Kollision med Storebæltsbro kunne ikke afværges

VTS Storebælt levede ikke op til sit primære ansvar, da coasteren Karen Danielsen den 3. marts sejlede ind i Storebæltsbroen. Men selv om operatøren havde været mere årvågen, kunne han formentlig alligevel ikke have afværget påsejlingen. Det viser den rapport fra Søfartsstyrelsen, der blev offentliggjort i dag. Rapporten konkluderer mere eller mindre det samme som den foreløbige rapport, der blev udsendt 18. marts. Uopmærksom operatør Hvis operatøren havde fulgt coasteren på radaren, ville man først 9 1/2 minut inden påsejlingen have opdaget, at skibet var på kollisionskurs med broen. Og da det ville have taget cirka 10 minutter at få afviserfartøjet alarmeret og sendt ud for at advare Karen Danielsen, var der ikke tid nok til at undgå en påsejling. Til gengæld ville man så have kunnet nå at stoppe trafikken over broen. Ny procedure Søværnets Operative Kommando har allerede ændret i procedurerne på grund af ulykken, blandt andet er der anvist en ny sejlrute, ligesom skibe skal kalde VTS Storebælt, når de sejler i farvandet omkring broen. Svendborg Havnevæsen skal også kontakte VTS Storebælt, når et skib afgår fra Svendborg, og hvis skibene ikke selv kalder op, skal VTS Centret kontakte skibene. Alkoholpåvirket styrmand I rapporten kan man også læse, at operatøren på vagt i VTS Centret var bekymret over personlige problemer og derfor ikke var effektiv nok i sin overvågning. Samtidig var han i gang med at lave administrativt arbejde, hvilket afledte opmærksomheden fra overvågningen af radarbilledet. Styrmanden på coasteren var alene på broen og havde en promille på 1,55. Han døde ved påsejlingen af broen. Alarm ikke i brug I rapporten fra Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed fokuseres der også på brugen af såkaldte brovagtalarmer. Der var installeret brovagtsalarm i styrehuset på Karen Danielsen, men systemet var ikke i brug, da skibsføreren forlod broen og overlod vagten til overstyrmanden. Havde alarmen været aktiveret, ville den have givet lyd fra sig med 5, 10 eller 15 minutters interval, hvorefter personen på broen skulle have udsat alarmen. Hvis den pågældende var faldet i søvn og ikke havde udsat alarmen, ville den efter cirka to minutter have givet alarm til hele skibet. Ifølge undersøgelsen ville en aktiveret brovagtalarm sandsynligvis have kunnet afværget ulykken. Derfor har Søfartsstyrelsen anbefalet, at der fremover fra internationalt hold skal stilles krav om brovagtalarmer på skibe, og at man også arbejder for at få alarmerne installeret og i brug.