En 44-årig hjemmeværnsmand blev i dag anholdt og sigtet i Maribo for at have begået et bankrøveri i byen tidligere på dagen, oplyser kriminalpolitiet i Nakskov. Bankrøveriet skete torsdag eftermiddag, da gerningsmanden kom ind i Sparekassen Lolland i Østergade i Maribo og truede personalet med en kniv. Passer på signalement Han blev efter røveriet skygget, indtil han forsvandt ind i en hjemmeværnsbygning. Politiet kunne indenfor anholde den eneste person til stede, oplyser vicekriminalinspektør Carsten Høj Hansen. »Der er tale om en 44-årig hjemmeværnsmand. Han var ikke i besiddelse af kniv eller penge, men han passer temmelig godt på bankrøverens signalement«, siger Carsten Høj Hansen.
Hjemmeværnsmand sigtet for bankrøveri
Lyt til artiklen