Vallø Slot i Østsjælland er en smuk baggrund til bryllupsbilleder, og adskillige nygifte par lægger hvert år turen forbi slotsparken for at blive foreviget i de maleriske og historiske omgivelser. Men fremover må brudepar have pungen op af lommen for den fornøjelse. Vallø Stiftskontor har indført et gebyr på 1000 kroner, som skal betales, før man kan få adgang til parken med en fotograf, skriver Dagbladet Køge. »Det er ikke lette tider for land- og skovbrug, og vi må spille på de heste, vi har. Vi har mange udgifter til at vedligeholde parken efter gæsterne, og så er det kun rimeligt, at de bidrager lidt til udgifterne«, siger stiftsfuldmægtig Søren Bruun har Vallø Stiftskontor.
Brudepar skal betale for at bruge Vallø Slot som baggrund
Lyt til artiklen