Fogh: Bush kan få oprejsning i historiebøgerne

De næste to dage bliver noget helt særligt for Anders Fogh Rasmussen. Som den blot anden danske statsminister modtager han en siddende amerikansk præsident på officielt besøg. I morgen tidlig kan han ligefrem fejre præsident Bushs 59-års fødselsdag over morgenbordet på Marienborg i selskab med førstedamen, Laura Bush, og den ene af præsidentparrets døtre. Fogh og Bush er en slags venner. Danskerne er kølige Men spørger man danskerne, burde statsministeren finde sig nogle bedre legekammerater. Målinger fra Vilstrup har de sidste dage demonstreret, at danskerne modtager den amerikanske præsident anderledes køligt end Anders Fogh Rasmussen. Hele 56 procent mener, at Bush er en dårlig præsident, og kun 13 procent af danskerne er enige i hans udenrigspolitik. Hvad ville du selv svare, hvis du skulle bedømme Bush på en skala fra et til fem?

»Jeg giver mig ikke af med at bedømme mine kolleger på den slags skalaer. Det ville være meget forkert, fordi enhver politisk leder tager sit afsæt i nogle særlige nationale forhold. Men lad mig minde om, at præsident Reagan i 1980'erne absolut ikke var nogen populær skikkelse i de fleste europæiske lande. Det gælder også Danmark. Men når man i dag kigger tilbage og vurderer Reagans periode, så tror jeg, de fleste erkender, at der faktisk blev demonstreret et politisk lederskab, der var medvirkende til, at kommunismen i øst faldt sammen, og der blev sat en demokratisk udvikling i gang i Østeuropa«. Forståelse for chokket den 11. septemberSå danskerne mangler det historiske blik for, hvad Bushs politik går ud på?

»Sådan noget kan man jo først vurdere, når man skal kigge tilbage. Men vi står som politiske ledere i dag i den situation, at vi må træffe beslutninger her og nu ud fra, hvordan vi vurderer situationen«. »Der skal man altid huske på, at Bush er meget stærkt præget af, hvad der skete 11. september 2001. Man må aldrig glemme, at det for amerikanerne var et gevaldigt chok at blive angrebet på eget territorium af terrorister. Det har i dén grad påvirket hans verdensbillede. Han fokuserer fuldstændigt på den situation. Det skal man have forståelse for«. Styrkede demokratierMen hvad er det, der skulle ændre historiebøgernes bedømmelse af Bush? »Vi kan konstatere, at det er lykkedes at få en demokratisk udvikling i gang i en række lande i Mellemøsten. Hvis det lykkes virkelig at få skabt nogle bæredygtige demokratier i den del af verden, så vil eftertiden bedømme præsident Bushs periode overordentligt positivt, selv om han her og nu må tage imod en masse hug«. Foreløbig er der jo ikke megen stabilitet i Irak - for nylig advarede forsvarsminister Donald Rumsfeld om, at indsatsen dér kan vare helt op til 12 år. Lyder det realistisk i dine ører?

»Nej, jeg synes, det lyder som en umådelig lang periode. Og ambitionen er i hvert fald at få afsluttet den operation væsentligt hurtigere«. Tre betingelser for dansk deltagelseMen kan den amerikanske præsident omvendt stole på, at Danmark er med, så længe den irakiske regering beder om det?

»Tre betingelser skal være opfyldt: Det skal være efter anmodning fra den irakiske regering, det skal være bakket op af FN, og vi skal selv føle, det er meningsfuldt. Så længe de tre ting er opfyldt, skal vi blive«. Det tredje kriterium er jo netop spørgsmålet: Hvor længe er det meningsfuldt at være der?

»Det afhænger jo fuldstændig af forholdene og af samtaler med vores allierede i området. Det tør jeg ikke svare på. Indtil nu har de danske soldater gjort en formidabel indsats«. Så du skal ikke begynde at forberede præsident Bush på, at vi måske trækker os ud næste år?

»Nej, slet ikke. Vi giver os ikke af med at sætte kunstige tidsplaner op«. Afrika skal hjælpesDu er den eneste europæiske leder, der får lejlighed til at møde Bush lige op til G8-mødet. Hvad skal den mulighed bruges til?

»Jeg vil understrege, hvor vigtigt jeg synes, det er, at de rige lande nu gør noget for at hjælpe Afrika på fode. Afrika er dét kontinent i verden, der ikke har fået del i de senere års omfattende økonomiske vækst rundt omkring«. Statsministeren har ladet sig inspirere af den konference, som Bjørn Lomborg arrangerede i København sidste år under titlen Copenhagen Consensus. Ideen var at lade en gruppe internationale økonomer prioritere, hvilke af verdens problemer de ville løse, hvis de havde 50 mia. dollar. Kampen mod aids Øverst på deres liste stod bekæmpelse af aids - og det er også det emne, Fogh opfordrer de såkaldte G8-lande til at lægge vægt på, når de samles til topmøde i Skotland senere på ugen. »Aids truer med fuldstændig at underminere udviklingsmulighederne i landene syd for Sahara. Det er her, vi skal sætte ind, ganske massivt. Det har vi gjort fra dansk side, og det opfordrer vi også G8-landene til«. Men det er også nødvendigt at hæve den samlede bistand og målrette den til Afrika, mener Fogh. »Jeg har regnet ud, at hvis G8-landene gav lige så meget til Afrika, som vi gør, ville det svare til næsten 60 mia. kroner ekstra på årsbasis. Det svarer ret præcist til anbefalingen fra den Afrika-kommission, som Tony Blair har nedsat til at forberede G8-mødet«. USA langt efter FN's anbefalingMen netop her sakker USA jo gevaldigt bagefter? »Jo, men Bush har lige op til besøget annonceret, at han vil fordoble sin bistand, og det hilser jeg velkommen«. Men der er meget langt op til det niveau, FN anbefaler: 0,7 procent af bruttonationalproduktet?

»Jo, det er der. Men hvert skridt i retning af at øge bistanden må hilses velkommen. Og når amerikanerne rykker, så er det jo i absolutte tal ganske store beløb. Her har et lille land som Danmark en rolle at spille som model. Det betyder meget, at der er nogle lande, der har lagt sig i spidsen. Vi er et ud af fem lande, som mindst giver det, FN har anbefalet«.