Coop foreslår nøglehul på sund mad

Et lille grønt og hvidt nøglehul på pakken med pølser viser svenskerne, at de kan sætte tænderne i dem uden at fylde sig med fedt. Den danske regering bør arbejde på at indføre samme ernæringsmærke herhjemme i stedet for at opfinde et nyt. Det mener Coop Danmark, der står bag Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Fakta. »Coop er en del af en nordisk virksomhed, og vi producerer varer, der sælges i Danmark, Sverige og Norge. Derfor er det lettere for os, hvis vi får et fælles mærke i Norden. I Sverige har de en velfungerende ordning, der er lige så kendt som vores Ø-mærke. Vi bør gøre Nøglehullet til et fælles nordisk mærke«, siger Mogens Werge, direktør i Coop. Nyt mærke i Danmark Regeringen kommer denne sommer med et udspil til et nyt ernæringsmærke, der skal gøre det lettere for danskerne at finde de sunde fødevarer. Baggrunden er, at et stigende antal danskere spiser usundt og derfor er overvægtige. Forbrugerrådet foreslår røde, gule og grønne smileys på de sunde, mellemsunde og usunde varer, men industrien, butikkerne og landbruget har på forhånd afvist at mærke usund mad. Ordningen skal være frivillig. Dyrt og bøvlet Professor Arne Astrup, der leder Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen i København, mener, at politikerne bør puste nyt liv i det danske S-mærke, der står for 'det sundere valg', men er ukendt for de fleste. Mogens Werge er uenig: »Et nyt mærke skal være let for producenterne at bruge, hvis det skal blive udbredt«. Han understreger, at det er for »dyrt og bøvlet« at sætte forskellige mærker på varerne, alt efter i hvilket land de skal sælges. Svensk marked brugt i reklame Svenske butikker bruger Nøglehullet aktivt i markedsføringen. På ICA's hjemmeside står om mærket: »Hold udkig efter Nøglehullet, så får du god hjælp til at spise lidt bedre og sundere«. Men mærket er ikke kun fryd og gammen. Sveriges Konsumenter i Samverkan mener, at Nøglehullet kan misbruges. For eksempel kalder organisationen det vildledende, at müesli med højt fiberindhold kan få et mærke, når sukkerindholdet også er højt. For nylig strammede de svenske myndigheder imidlertid kravene, og derfor mener Coop, at det er oplagt at overtage mærket. »Der sker en internationalisering af både butikker og producenter. Politikerne taler så meget om globalisering. Det er underligt, at vi partout skal have en dansk mærkningsordning. Vi bor jo ikke på en øde ø«, siger Mogens Werge. Industrien er positiv Fødevareindustrien opfordrer også regeringen til at tage kontakt til kollegerne på den anden side af Øresund. »Vi kan sagtens forestille os at bruge Nøglehullet i Danmark. Vi hører fra industrien i Sverige, at mærket har en høj troværdighed og genkendelighed. Det har en stor værdi for detailhandel og forbrugere«, siger chefkonsulent Dorthe Pedersen. Hun tilføjer dog, at der kan være rettighedsmæssige problemer med at overføre mærket direkte, da de svenske myndigheder har opfundet og udviklet det. Læs deklarationen! De Samvirkende Købmænd, der samler blandt andre SuperBest, ISO og Rema 1000, opfordrer forbrugerne til at læse bag på fødevarerne, når de handler. »Det ville være allerbedst, hvis man kunne hjælpe folk til at bruge de næringsdeklarationer, der i forvejen er på fødevarerne. Det er faktuelle oplysninger om indholdet, hvorimod et mærke er mere subjektivt. Hvis folk forstod betegnelserne bedre, kunne de selv vurdere, om der er meget eller lidt fedt og sukker i en vare«, siger fødevarekonsulent Kirsten Jacobsen. Det var ikke muligt at få en kommentar fra Dansk Supermarked, der driver Netto, Føtex og Bilka.